28
Camilla Collett
Takten i Ryggen. Louise kom altid forgrædt fra disse Sangtimer og sagde ofte: Vogt dig, Sofie, for at synge; ellers skal du lære Musik.» «Lærte din Søster da noget?» «Ja, nu skal De hore. Efter halvandet Aars Forløb havde hun lært at synge to Stykker, nemlig: «Skjønne Minka» og «Hvorfra kommer du, o lille Stjerne», og Læreren blev afskediget. Men nu begyndte en ny Plage for hende. Hvergang der kom Fremmede, maatte hun frem og synge. Ingen Undskyldning hjalp. Moder sagde, at det var Skam, naar hendes Fader havde ko? stet saa mange Penger paa hende, at hun ikke kunde gjøre dem den Glæde. O, hvor mange Gange har hun ikke sunget: «Skjønne Minka, stans din Klage!» med saa fortvilet Stemme! Naar jeg bare tænker paa det!» Her brast hun atter i Graad. «Louise blev saa angst, naar hun hørte en Vogn, at hun for afsted over Stok og Sten.» «Græd nu ikke mere over det, kjære Sofie. Din Sø? ster har sandsynligvis aldrig havt noget Talent; men det har du umiskjendelig. Synes du da ikke, at du be? gaar en Synd ved saaledes at dølge det, som om det var nogét ondt?» «Nei, nei,» raabte hun heftig, «derved undgaar jeg netop en stor Ulykke.» «Men en raa Behandlingsmaade er ikke uundgaaelig for enhver, der vil lære at synge. Din Stemme træn? ger til en ganske anden Uddannelse, end den kan gi? ves her; det vil dine Forældre nok forstaa.» Hun saa med store Øine paa mig. «Ak,» sagde hun, «seiv om jeg kan lære at synge ~ . saaledes som jeg tænker mig det, hvad Nytte har jeg saa af det? Louise synger aldrig mere.» Det Ord Nytte bragte mig næsten til at le; men jeg vogtede mig vel. «Jo, netop Nytte,» sagde jeg. «For det første er det nyttigt at kunne glæde andre, og jeg tviler ikke om, at du snart vilde skaffe dine Forældre en Glæde, som den stakkels Louise vist aldrig har skaffet dem, om hun end noksaa villig sang «Skjønne Minka».
