30
Camilla Collett
Men hvad var det? Hvad rørte der sig i hende? Hvor# ledes vil det arte sig? Er det maaske allerede udvisket i den nye Omgivelse? Hun har nu været der i halv# tredje Aar og er bleven konfirmeret dernede. Hendes Tante fører et elegant, selskabeligt Hus. Om hun kom igjen bymæssig forkvaklet, uden Præg og Individuali# tet? Hendes Moder betroede os forleden, at Tanten ivrig ønskede at beholde Sofie dernede, da hun der kunde «gjøre sin Lykke». Hun havde allerede to alvor# lige Tilbedere foruden nogle andre af «anden Rang». Men alle Overtalelser var strandede paa Sofies Ønske om at komme hjem. Og hun kommer hjem. Hvad der er visst, er, at det ikke er den Sofie, der reiste, det op# løbne Barn med Blaalerreds Kjole og Mammelukker og de lange Fletninger ned ad Ryggen, Det er den sytten# aarige Sofie, som kommer igjen, maaske «herrlich in der Jugend prangend wie ein Gebild aus Himmels Hoh’n». Og hvad saa? Ak, kjære Miiller, min gamle, ærlige, übehændige Bjørn med dine Husvarmeteorier og din Frygt! Min Frygt er, at dine Ulykkesspaa# domme slet ikke skal indtræffe; min Frygt er, at jeg ingen Grund har til Frygt. Jeg skal aldrig mere styrte mig beruset, blindt troende ud i hine lokkende Dybder, hvor man tror at se Perler og Skatte paa Bunden. Schil# iers Taucher var en Helt, en ungdommelig Helt første Gang; anden Gang var han en Nar. Ak, jeg skal al# drig mere være en Nar! I vore Dage har man opfundet Dykkerklokker, hvor man forsigtig kan fire sig ned og rolig iagttage alting uden at faa engang saa meget som Snue efter.
AV SOFIES DAGBOG
Skjønt Opholdet i Christiania kun varede iti Dage, vilde Tilfældet, at jeg ogsaa her skulde blive buden paa Bal. Her skulde jeg se den hele gentile By. Jeg gik med et hemmeligt Haab om, at jeg blandt mine Landsmænd
