44
Camilla Collett
over mig. Det bedste, det blideste i Dem har jeg for# maaet at lokke frem. Lad os være taknemmelige for, at vi fandt hinanden i Forstenelsen herinde, og at vort Møde var saa smukt og varmt og saa kort. Saa hør da endnu et sidste Ord fra Deres Veninde. De tror nu, at Deres Hjerte er dødt, og at De er uimodtagelig for en ny Følelse. De første Skuffelser efterlader altid denne Tro, indtil man merker, at ogsaa det var en Skuffelse, Maaske De har allerede erfaret det. De vil atter føle Dem fængslet, dybere, sandere end nogensinde før. Er det en ung Pige, der er ædel og elskværdig, o, saa ber jeg for hende! . . . Behandle hende varlig, krænk hende ikke. Vær ikke raa og sig: denne unge Pige elsker jeg, hun skal blive min; men sig: denne unge Pige vil jeg bringe til at elske mig; hvis ikke, maa jeg forsage hende. Overfald hende ikke, saa hun forvirret over dette Overfald rækker Dem Haanden uden at kunne besinde sig, hvorfor hun egent* lig gjør det. Lær hende at tro paa Dem; kan De ikke vinde hendes Tillid, saa anse alt for tabt. Lad hendes Følelse modnes gjennem en dyb og inderlig Vurderen af, hvad der er bedst i Dem. Som Mosten vil den have Tid til at gjære, og er den da egte, vil den strømme over af sin egen Sødme. Agt paa den da og tag den som en Gave af hendes Haand. Tag den, som den er vunden: ydmyg, skjønsom, ridderlig. Thi saasandt som Menneskene agter lidet paa den og savner den bittert; saasandt som det er Deres Mening, at hun skal dele et Livs Besvær som dette med Dem, saa er den det eneste, som holder ud, ja, saasandt som Gud lever og vil være mig tro i min sidste Stund, faar De ikke dette Klenodie med, saa er det andet ikke værd at eie.
Sankhansaften.
Det gaar hurtigere, end jeg havde troet. Inat tænkte jeg, at min sidste Time var kommen. Jeg har dog været oppe idag; jeg har ryddet op i mine Skuffer og har
