Amtmandens Døtre
57
noget, den har Værd i hans Øine, jeg tør være stolt af den! O Gud,» raabte hun og rakte Hænderne op mod de blinkende Stjerner «Tak, Tak, fordi du tillader mig at leve for ham, som jeg elsker! Men nei, jeg kan ikke tro det. Der vil, der maa komme noget iveien! Hvorfor skulde jeg have fortjent at blive saa lykkelig fremfor mine stakkels Søstre, frem* for Tusender af mine Søstre?»
Idet Kold dagen efter søker Sofie op for å erklære henne sin kjærlighet, kommer hun ved et tilfelle til seiv å tilstå ham sine følelser. Men samme aften, før de to ennu har fått tale ut, dukker Miiller op. Kold vil ikke betro den kyniske venn sin unge lykke; for å holde den skjult, for å verge sig mot hans hån og hans manglende forståelse, taler Kold ens dog nedsettende om den unge pike, sier han har lokket henne til en tilståelse, men at han nok har kurven ferdig o. s. v. Gjennem den tynne bordvegg hører Sofie samtalen mellem Miiller og Kold, og blir stående som fastnaglet, da hun fors står den gjelder henne. Nu tror hun at Kold ikke elsker henne, ja at han har holdt henne for narr. Hennes opdragelse og ers faring har fått henne til å tro at en kvinne aldri kan stole på lykken. En rekke uheldige omstendigheter hindrer Kold i å få henne i tale. Hans brev åpner hun ikke, da hun tror han vil leke med hennes følelser. I nedtrykt sinnsstemning besøker hun med sin familie prost Rein, som anholder om hennes hånd. Straks efter besøker hun sin søster Louise.
I en liden, hoist tarvelig Stue finder vi to unge Damer. Det var just i Tusmørketimen, da Dagens Prosa sagtner sine knarrende Mollevinger og Hjer* terne udfolder sig, den eneste Belysning for Skrif* temaal, netop saa mørkt, at man kan skjule sin egen Banghed og Rødme, netop saa lyst, at man i den andens Ansigtstræk kan hentrylle den Mine, man netop trænger til. Et saadant Skriftemaal maatte alle* rede have fundet Sted. Den ene af de to, den unge Pige, saa forgrædt og udmattet ud. Hun lænede sig ind i Krogen ved Sofaen i en saa nedbøiet Stilling, som om hun havde ondt ved at holde sig opreist. Det er umuligt at sige, om den anden Kvinde, der
