Side:Camilla Collett i utvalg.pdf/69

Denne siden er ikke korrekturlest

Amtmandens Døtre

63

Valg efter vort eget Sind, og efter denne Dag vil du mindre end nogensinde kunne gjøre et saadant. Slaa det for Guds Skyld ud af dit Hoved. Mødrene har i dette Stykke Ret; kun præker de før meget derom, de gjør os Tingen mere fortvilet, end den er, eller og* saa søger de at forgylde Pillen; de hjælper os med at indbilde os seiv, at en virkelig Følelse er tilstede. Det vil jeg ikke gjøre, Sofie; jeg henvender mig kun til din Forstand. Tro mig, vor Stilling i Livet er et rent Lykke* træf, et Lotterispil, om du vil. Det gaar til som i de Spil, hvor de høieste Gevinster blot staar der som Lokke* mad; de kommer aldrig ud. Jag ikke lykkesyg efter dem. Byder Skjæbnen dig et nogenlunde anstændigt Lod, saa grib til, grib til, medens det endnu er Tid. Der er noget betryggende ved et saadant Lod, som den begrædte Lykke ikke har; thi den har kun én Beregning, Kjærlighedens; ved den skal man blive god og lykkelig trods alt; den skal fylde alle Ujevnheder, bane alle Veie, bære alle Savn; ak Gud, den skulde saa meget, den stakkels Kjærlighed, naar den bare fik Lov! . . Men der, hvor Hjertet ikke er med i Spillet, kan du sikrere anstille dine Beregninger, du kan forsigtig veie alle Fordele paa Vegtskaalen. Tag hans Stilling, hans gode Udkomme, den Agtelse, han nyder, fordragelige Familieforbindelser . . . Tro ikke, at noget af dette er uvigtigt. Kald dette Lykke! Friskt Mod, min Pige! LTngdommen gaar snart over, og med den disse Hjerte* benauelser Har du faaet Bugt med dem, saa har du vundet Spil, saa har du alle disse solide Goder, naar Alderen kommer! .... Vet du, hvad Ulykke er?» spurgte hun saa pludselig, at det næsten ramte som et Slag. «Se paa mig. Husker du mig, da jeg var hjemme, Sofie? Du synes kanske, at jeg har forandret mig?» Et smerteligt, næsten sky Blik paa Søsterens haarde, skarpe Træk var Svaret. Dette Blik vakte maaske en Erindring. Den bitre Ironi, der dirrede over Louises Træk, forsvandt ved det, og hun gjentog sørgmodig: «Du holdt af mig dengang. Ikke sandt, jeg var mild °g g°d? Jeg havde denne Mildhed, der synes at