68
Camilla Collett
«Bagefter, da det var for sent, fik jeg Brev fra ham. Se saa, nu er jeg færdig.» Her gjorde hun et Snit med Saksen og rev et Stykke Lerred bragende over. Sofie spurgte ikke mere; men den fæle Lyd skurrede endnu længe i hendes Øre.
111. I DE LANGE NÆTTER (1863)
AV TOLVTE NAT
Der fulgte et Afsnit af et Par Aar i mit Liv, der ligger for mig i en Drøms usikre Taage. Vi havde saa godt som ingen Forbindelse med Christiania dengang. Jeg har dog vist følt mig ganske lykkelig dengang. Alle mine Søskende var dragne ud paa en nær. Men denne ene var nok til at beskjæftige os alle og fylde os med denne übestemte Bæven og Forventning, hvormed man pludselig opdager, at man huser det kolossale og used* vanlige i sin Midte. Henrik var optraadt som Forfatter. Han sprang over de sedvanlige Indledninger og udkastede med saa fulde Hænder sin Musas Gaver, at man ikke fik Tid til at besinde sig, hvad alt dette var for noget. Han tilbragte disse første, sprudlende Aar for det meste hjemme, og de var sikkert de roligste og lykkeligste i hans Liv. Jeg ser og hører ham endnu, naar han kom i tre Sæt ned ad Trappen, for sagte fløitende og i Dansetakt gjennem Stuen, med den evigblomstrende Nellik i Brystet. Han havde altid nogle gamle Kum* paner ude i Bygden, som han besøgte, og de underlig* ste var ham de kjæreste. I dette Stykke var han Skjøn* ner og ordentlig kræsen, «Feinschmecker», som Tyske*
