70
Camilla Collett TRETTENDE NAT
Henrik beboede hjemme et Værelse, som hedte Gre* vens Kammer, saa kaldet, fordi der i en fjern Fortid havde boet en halv forrykt Adelsmand, som havde Kost i Huset. Det var stort og skummelt, og det havde Ord for, at der spogte. Dette kan nu være, som det vil; men det er ikke sandsynligt, at det var Tilfældet, saalænge Henrik havde opslaaet sit Paulun derinde. Jeg gad vidst, hvad Slags Spøgelser der havde havt Mod til at betræde dette Værelse, end sige finde Be* hag i det som et fast Aftrædelsessted? Henriks liden* skabelige Kjærlighed til Naturen og det naturlige havde her ret con amore udfoldet sig. Alt hvad der af Pro* dukter, hentede fra dens tre Riger, paa nogen Maade kunde anbringes i et menneskeligt Beboelsesrum, det kunde man vente at finde her, noget til Pryd, andet som Surrogater for de almindelige brugbare Ting, Aar* hundreders Opfindelser og Fremskridt var spildte paa ham; han elskede Tingene kun i Raaform og foretrak dem saaledes langt for det fuldkomne og bekvemme. En Barkstol stod foran hans Bord, en Tiurfjær tjente ham som Pen; om Blækhuset var naturligt kunstigt mener jeg og ikke kunstig*naturligt husker jeg ikke; udenfor Vinduet en Vindharpe, i en Krog et Kra* nium overraget af en blomstrende Hybenbusk. Man vidste ikke, enten man var kommen ind i et Naturalie* kabinet, en Eneboers Huie eller en Heksemesters La* boratorium. Vægge, Mure, Dørgesimser bar ogsaa Spor af hans ligesaa fantastiske Kunstsans. Paa Muren havde han malet en legemsstor, dansende Neger, hvilket sigtede til et Sagn om, at de sorte tror, at naar de syngende og dansende styrter sig i Flammerne, kommer de tilbage til sit Fædreland. Bønderne korsede sig, naar de kom i Doren; de troede naturligvis, at de saa den skinbarlige seiv. Midt paa Væggen et kolossalt Eksemplar af Grundloven bevogtet af tvende Jette* skikkelser i Døledragt med Biler og Økse. Dyreriget var ogsaa mangfoldig repræsenteret. Fugle flagrede løse
