92
Anmerkninger
Under dette Tryk, forpiint, forskruet laa min mægtige Natur og sukkede efter Befrielse. Den krævede en Personlighed af nhg, havde ingen, ikke engang til at gaa sikkert over et Gulv, ikke Øine til at see paa Folk med, og dristede jeg mig til at sige noget, saa var det ofte netop det jeg ikke vilde sagt» (brev til fru Welhaven 1859). Dagboksbladene viser at hun var trykket, undselig, aldri sig seiv i hans nærhet. Derfor har Welhaven neppe forstått hvilken sterk lidenskap der bodde hos denne sky unge pike. Like til sine siste dage trodde fru Collett at om hun var kommet Welhaven frimodig imøte var de blitt lykkelige. Det var hennes overbevisning at hennes liv var blitt øde* lagt ved tidens kvinneddeal, som krevet passivitet, undseelse, tilbakeholdenhet av den unge pike. I slutningen av 1850*årene kom det ved fru Welhavens mellemkomst til en forsoning mellem fru Collett og Web haven. Han fikk endog lese en del av dagboken, og i den anledning sender han henne følgende vakre brev, datert 22. juni 1859: «Læsningen er tilendebragt, og jeg sidder nu hensunken i Erindringer. Ak, hvor uerfarne og raadvilde vare vi begge! Indtrykket er saa smerteligt; jeg kunde hverken slippe Dem eller holde Dem fast. Mit Liv var dengang idel Anstræn* geise i Savn og Strid; jeg kæmpede for min Udvikling og var dertil daglig som det jagede Vildt. Saa fristede jeg da Livet ved den Tanke at jeg dog var elsket. Men først nu seer jeg hvorledes De har elsket mig Ak, dermed er Alt forklaret; ogsaa dette; at jeg higede efter Forstaaelsen og kunde ikke slippe Dem, naar De vilde vige tilbage. For* underlig mægtig, som til et gaadefuldt Fjerne, har jeg følt mig hendraget til Dem, og De var jo fjern altid, fraværende, paa Flugt i selve Nærheden og trods vore Sjeles Samklang. O, tilgiv! Tilgiv fremfor Alt at jeg nogensinde har kunnet dømme Dem haardt, fornægte Dem; thi De skulde stedse have været mig hellig, saa vist som De er det nu. Tilgiv mig ganske, fordi jeg angrer af Hjertet og fordi Erindringen har ladet os ene med hinanden, midt i den Vrimmel der omgiver os.» Den ulykkelige kjærlighet skapte hos Camilla Collett en
