denne Udstilling. Thi ingen anden By i den ny Verden forekom mig mere egnet til at vise Forskellen mellem før og nu og frembære vor Tids uhyre Udvikling, end netop Chicago, den yngste af alle Millionbyer.
Endnu for 10 Aar siden vilde det være faldet af sig selv, at en Verdensudstilling for at fejre 400-Aarsdagen for Amerikas Opdagelse maatte have New-York til Skueplads. I Filadelfia kunde man fejre Hundredaarsfesten for Staternes Uafhængighed, fordi denne havde haft sin Vugge i Kvækerstaden ved Delaware. Men paa samme Maade at fejre den ny Verdens Opdagelse paa selve Skuepladsen for denne Opdagelse, den lille Watlingø i Bahamagruppen, det vilde dog have sine Vanskeligheder. Saa maatte man altsaa vælge en Stad i Nordamerika, og Flertallet af New-Yorkerne syntes ganske forbløffet over, at Spørgsmaalet om Valg af Verdensudstillings-Byen overhovedet blev drøftet paa de forenede Staters Kongres. Hvilken By kunde da gjøre New-York Rangen stridig, og hvilken By vilde være formastelig nok til at kræve Forrangen for den store Hovedstad ved Hudsonfloden?
Chicago var denne By!
Længe stod Kampen mellem de to Stæder. New-York, det store, mægtige, overmodige New-York, har fra gammel Tid af spillet første Violin i de forenede Stater, ja i mange Forretningskredse havde man dér uvilkaarlig forlængst vænnet sig til den Tanke at betragte hele det store Vesten — the great west — omtrent som en Koloni, noget lignende som Asterdam gjør med Java. Og nu kom denne det store Vestens knap over et halvt Aarhundrede gamle By og gjorde New-York Rangen stridig som Verdensudstillings-Byen. Denne Strid kom omsider frem for Kongressen, og Afgørelsen blev — at Chicago gik af med Sejren.
Det var første Gang, at nogen anden Stad i Amerika vovede at stille sig overfor New-York, det var første Gang, at New-York blev slaaet. Men rimeligvis bliver det ikke sidste. Thi Chicago gør ikke blot New-York Rangen stridig som Udstillingsby, men
