Jeg tilbagelagde derfor den største Deel af Fjeldet til Fods. En svagelig Reisende, der ei formaaede at gaae op ad disse steile Bakker, vilde upaatvivleligt med saadan Hest tilsat Liv eller Lemmer, naar den styrtede overende og Vognen løb baglænds; og sæt endog at han slap derfra med Skrækken, saa maatte han nødes til at sende Skydskarlen 2 til 3 Mile fra sig for at hente Hjelp, og imidlertid tilbringe 6 til 8 Timer i denne øde Egn under aaben Himmel, udsat for Veirets Ubehageligheder. Den Reisende nødes saaledes til, for sin egen Rednings Skyld, imod sit Hjertes Tilskyndelse, at behandle det udpinede Kreatur ubarmhjertigt. Omhu for den Reisendes Sikkerhed saavelsom Menneskeligheds-Følelse synes mig saaledes stærkt opfordre til at tage denne Sag i Overveielse. Jeg indseer ikke at dette paa anden Maade kunde afhjelpes, end at de Skydspligtige i disse Egne ved offentlig Understøttelse bleve forsynede med flere og bedre Heste, samt med den nødvendige Fourage, og at Øvrigheden ved aarligt Eftersyn strængt paasaa, at disse Heste vare i forsvarlig Stand. Da det er ubilligt, at den Mil, paa hvilken Jordsmonnet hælder 10 til 20 Grader, skal betales lige med den, hvor det er ganske horizontalt, saa kunde for disse Fjeldmile betales en forøget Skyds.
I de første 8 Dage af mit Ophold i Bergen var Himlen bestandig klar, og hvad som i denne Stad, der med Rette fører Tilnavnet den regnsulde[1], var endnu mærkværdigere, havde i 21⁄2 Maaned uafbrudt været klar, uden at skjænke den tørstige Jord en eneste Regndraabe. Følgen heraf var, at alle Kilder og Bække vare udtør-
- ↑ Da jeg havde meldt Hr. Dr. Peters, Directør for Observatoriet i Altona, at man i Bergen har anlagt et lidet Observatorium for Hr. Åstrand, og tarvelig udrustet det med Instrumenter, svarede han:
„Meget interessant var det mig at erfare, at der ogsaa i Bergen er oprettet et Observatorium, og en dygtig Mand der ansat. Himlen er dog vel der ikke gunstig for Observationer. Man fortæller her, at en Skibscapitain, efter at han havde været 50 Gange i Bergen, og hver Gang der truffet Regnvejr, da han den 51de Gang sandt klart Vejr, troede, at han havde forfejlet Stedet, og var seglet forbi.
Professor Forbes, som fra Edinburg var reist til Bergen, for at iagttage den totale Solformørkelse den 28de Juli 1851, havde den samme uheldige Skjæbne, at have reist forgjæves formedelst vedholdende Regn.
