rede, og at man maatte hente Vand en halv Mils Vei fra Staden, hvorfor det til daglig Renselse fornødne Vand tildeeltes i knappe Portioner. Kyndige Mænd paastode, at der paa den Tid var mere Viin i Bergen end Vand. Som en Følge heraf vare alle Veie særdeles, tørre, og man kunde aldeles uhindret nyde de skjønne Spadseretoure til Kalfaret, langs Lunggaards-Vandets Bredder og udad mod Svartediget: Man trængte mere til at benytte Parapluien, eller, som den i Bergen meget passende kaldes, Regnhatten, som Solskjærm end som Regnskjærm.
Ifølge denne Vandmangel stode daglig en halv Snees Tjenestepiger flere Timer omkring Bispens Kilde, for med deres Krukker at opsamle de fra denne langsomt flydende Draaber. Lector Bohr gik en Dag der forbi og hørte dem beklage sig over denne Besværlighed; idet En af dem tilføiede: „Men nu skal vi nok snart faae Vand; thi nu er her kommen en Stjernekikker fra Christiania, som med Bohr skal opsøge Vandstjernen, der er bleven borte, og naar de have fundet den, faae vi nok Vand“.
Mine Beskjæftigelser tillode mig kuns at besee lidet af Bergen; dog kan jeg ei undlade at omtale Latinskolen, hvis Locale-forekom mig skummelt, trangt og ubeqvemt. Lærernes Antal var vel ogsaa, ligesom i Christianias Latinskole, noget for indskrænket i Forhold til Disciplernes Mængde, og deres Lønninger for knapt tildeelte. Naar en Mand, efter at have tjent 15 til 20 Aar ved Skolevæsenet, ei har opnaaet mere end 400 til 500 Rdlr. aarlig Gage, og dertil har en betydelig Familie, maa han tabe Lysten. Lærer-Posten maa under saadanne Omstændigheder betragtes som en Avancepost, som man jo før des heller søger at forlade, altsaa netop naar man er bleven ret fortrolig med, og duelig til dens Bestyrelse.
En meget efterlignelsesværdig Indretning saa jeg i Bergen, nemlig en Kunstflids-Udstilling af alle Slags Snedker- Dreier-, Vognmager-, Sadelmager-, Skomager- og Metal-Arbeider, hvilke solgtes til bestemte Priser. Intet Stykke Arbeide tilstededes Adgang, som ei var forfærdiget i selve Staden, og ei udmærkede sig ved fortrinlig Godhed og Smag. Hvormeget dette tjener til at vække Kappelyst hos Arbeiderne, og derved bringe dem til at hæve dem over
