Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/109

Denne siden er korrekturlest
81

med det samme vil jeg tage Anledning til at tage Afskeed fra Læseren, som jeg frygter for allerede for længe at have trættet med nærværende ubetydelige Reisebemærkninger. Reisebeskriver-Sygdommen er, siger Pram[1], en Paroxysme, der overfalder enhver Reisende, saasnart han kommer nogle Skridt udenfor sin Husdør; naar den er kommen til sin Høide, saa er Patienten, saafremt Skriveri-Mechanismen ikke er ham alt for uvant, ei let istand til at see et Blekhorn og øvrige Apparat, uden han med den samme Kraft, som jager Hydrophobiaden fra Vandskaalen, drives til Skriverbordet. Jeg kan dog ikke sige, at jeg har følt noget til den af Pram beskrene pruritus; min første Hensigt var blot at levere Resultatet af mine Iagttagelser, hvilket jeg alene ansaa værdige til at bevares. Har man imidlertid taget livlig Deel i alt, hvad man paa Reisen har mødt, og Omstændighederne lede En til, at omtale Gjenstande, der ved Tid eller Sted eller paa anden Maade ere associerede med andre Reisens Begivenheder, saa staaer den sundeste Reisende i Fare for et Anfald af den omtalte Sygdom, og gjør vel bedst i som Mester Geert, itide at stikke Tørklædet i Munden. Den Norske Bondestand, især Fjeldbonden, som jeg tilforn lidet eller intet kjendte til, er saaledes beskaffen, at enhver Reisende, der seer sig noget om imellem dem, og hvis Hjerte har en fuldstændig Resonantsbund, der ei blot ved enkelte Toner sættes i Svingning, men kan give Gjenklang af hvilkensomhelst Modulation paa den syv- eller tolvtonede Scala, fristes til at qvæde sin Vise for andre. Har jeg ved disse Reisebemærkninger været heldig nok til at give smaa Bidrag til Kundskab om denne Bondestands Sæder, Leve- og Tænkemaade, saa haaber jeg man tilgiver mig, at jeg først saa sildig har betjent mig af Mester Geerts Tørklæde, overladende til Læseren paa egen Haand og paa hvilken Vei ham lyster at sinde hjem igjen fra Bergen. I øvrigt maa jeg anmærke, at ovenstaaende Bemærkninger, naar Tallene undtages, ere nedskrevne blot efter Hukommelsen, og saa længe efter Reisens Tilendebringelse, at

  1. Pathologiske Bemærkninger over Reisebeskriver-Sygdommen, tilligemed et lille Stykke Reisebeskrivelse af C. Pram, i Skandin. Lit. Selsk. Skr. 1805, tredie Qvartal.