Hans Excellents til Uleilighed, og derfor ikke vovede, at gjentage Forsøget. Han bemerkede derpaa særdeles høfligt: „Vent blot nogle Minuter: jeg har et Par Ord at tale med denne Herre her (han pegede paa en Mand i Uniform, den eneste velklædte Person i Salen), saa skal jeg være til Deres Tjeneste“. Han tog nu denne Mand med sig ind i sin Arbeidsstue, kom efter et kort Ophold tilbage, og førte mig ind. Han var nu ligesaa høflig, som han første Gang havde været frastødende. Han yttrede: „Mine Toldbetjente have handlet ret; de torde ikke andet; men nu skal De see, hvor snart Sagen skal være bragt i Orden“. Han skrev et Par Ord paa en Lap Papir, trak i en Klokkestreng og befalede den indtrædende Tjener, at bringe Seddelen til Toldboden. Han viste mig derpaa Manuskriptkarter over Uralkjæden i en stor Maalestok, paa hvilke alle de Steder, hvor man havde fundet Guld, vare angivne med guul Farve, og gjorde opmærksom paa, at de alle laae paa den østlige Skraaning af Fjeldet, hvilket syntes at antyde, at engang en mægtig Vandmasse havde stødt an mod den ene Side af Bjergkjæden, og havde afsat dette tungere Material paa den modsatte. Han bad mig tilsidst, ifald jeg paa min Reise opdagede nogen Uorden, som fortjente at dadles, at jeg i saa Tilfælde vilde melde ham den. Jeg gik nu med let Hjerte fra ham til Toldboden, hvor jeg fandt, at den lille Lap Papir havde virket som en Trylleformular. Alt lige indtil Pakvognen blev mig udleveret med den største Beredvillighed, saa at den Svenske Skipper blev befriet for at betale de 100 Rubler i Bøder.
Dagen efter vor Ankomst gik vi ud for at opsøge vor tilkommende Medreisende Dr. Erman, hvis Bopæl Baron Stieglitz havde angivet os, med Tilføiende, at han var ganske fortvivlet over vor lange Udeblivelse. Hans Bopæl fandt vi derved, at vi i et Vindue i andet Stokverk af et Huus opdagede et lidet astronomiskt Instrument Ltnt. Due gik foran op ad Trappen, og spurgte en liden ung Mand, der kom os imøde, med sorte Haar, og i en blaarudet Bluse, samt med et rødt uldent Skærf om Halsen, paa Russiskt, om han kunde sige os, om den Tydske (Nemetschki) Doctor Erman var hjemme? Han betragtede os med stirrende Blik, jeg ligeledes ham, og gjenkjendte endelig i ham den vi søgte, hvorpaa han fløi mig om Halsen. Han ledsagede
