talte Lærer havde denne Svaghed; eller ogsaa valgtes det for vore Øren høist usømmeligt 23 Capitel af Ezechiel om Ohola og Oholiba. Til en Forandring blev den, som forelæste dette, sat paa Skuldrene af en af de høieste Mesterlectianere, og i denne ophøiede Stilling læste han sit Capitel. Vilde man drive Spasen endnu videre, løb en anden Mesterlectianer mod Ryggen af den som bar Forelæseren, saa at denne styrtede ned fra sit høie Sæde, og Bogen derved kastedes hen ad Gulvet.
For at undgaae Synet af disse Uordener var Amberg med sin femte Lectie flygtet fra den for ham og hans Disciple i den store Sal bestemte Plads ned i et lidet Værelse, som laae paa en lavere Gang, og af Disciplene kaldtes Fugleburet. Skolebygningen (en Deel af den nuværende Departementsbygning) var nemlig sammenflikket af tre ældre Bygninger af meget forskjellig Høide, og Fugleburet laae i en af de lavere, saa at man, for at komme fra den almindelige Skolesal dertil, maatte stige ned ad en temmelig høi Trappe For at Hr. Amberg dog ikke ganske skulde savne Nydelsen af deres Munterhed, veltede en eller anden af Mesterlectianerne en Gang imellem store Brændestykker med stort Rabalder ned over denne Trappe. En Gang havde en af dem af en Vægter faaet laant hans Kabudse og Morgenstierne, aabnede saaledes udrustet Døren, og sang et af Vægterversene. Efter saadanne Optrin var Amberg mere end almindelig irritabel. En Dag havde min Moder paalagt mig, at indbyde ham til et lidet Aftenselskab. Den Eftermiddag traf det sig just, at han temmelig stærkt havde knebet mig i Armene og hundsket mig. At det var mig en bitter Commission ved Læsetimernes Slutning, med forgrædte Øine at træde hen for ham og fremføre Indbydelsen, er begribeligt.
Saaledes var Skolens Forfatning i de sidste Aar af det forløbne Aarhundrede; men Rector og Conrector fik sjelden Nys om disse Uordener. Skolen havde ogsaa i de første Aar, jeg besøgte den, i Mesterlectien Karle, der ragede sig to Gange om Ugen. De fleste af disse mislykkedes, eller i det mindste forlod Studeringerne efter Udgangen af Skolen. Marcus Widerøe endte sine Dage som Degn i Sjelland; Østergaard blev Lærer i en Fattigskole i en af Christianias Forstæ-
