Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/31

Denne siden er korrekturlest
5

Unge og Gamle af begge Kjøn, fra den gamle rystende Bedstemoder til en 4 Aars Dreng, der formedelst Heden gik i den bare Skjorte, hen, for i Sextantens Kikkert at betragte de farvede Solbilleder. Især morede det dem at see, hvorledes disse Billeder, eftersom Solen dalede, med kjendelig Bevægelse nærmede sig til eller fjernede sig fra hinanden. Fra Fruentimmerne fornemmelig lød, saavel her som overalt ved dette Syn, det gjentagne Udraab: „Aldrig skulde Du seet Sligt!“ Saa kjært det var mig paa saa let en Maade at kunne underholde disse godlidende Folk, saa var det mig dog paa den følgende Reise ofte til Byrde; thi uagtet de af Beskedenhed, for ei at forstyrre mig, sædvanlig leirede sig i en temmelig stor Kreds om mig, for at oppebie det Øieblik, naar jeg var færdig, og de følgelig efter Løfte skulde faa Tilladelse til nærmere at betragte Instrumenterne, saa gjorde dog deres lydelige Hvisken mig det ofte besværligt at tælle Uhrets Slag. Prøvede jeg deres Taalmodighed for længe, saa hjalp undertiden Solvarmen mig, ved at dysse en Deel af dem i en sød Slummer, hvorved Taushed lidt efter lidt indfandt sig. Mindre betænksomme fandt jeg adskillige Folk udenfor Bondestanden, der ikke sjelden nødede mig til, uden tilsyneladende Distraction, at føre en sammenhængende Conversation, paa samme Tid som jeg var sysselsat med paa een Gang at tælle Secunderne efter Uhret, manoeuvrere med Instrumentet, betragte Solbillederne i Kikkerten, derpaa aflæse Graderne paa Randen og nedskrive Iagttagelserne. Med megen Øvelse og Anspændelse lader det sig vel gjøre, men altid til nogen Skade for Iagttagelsernes Nøiagtighed.

Den hypochondriske Kjøbstædboer, hvis Legems Functioner ved stillesiddende Arbeide ere halvstandsede, og hvis Aandslivlighed er tilintetgjort ved en halvvoxen Kjøbstads Uselskabelighed, Egoisme og Halvcultur, skulde engang imellem gjøre en Reise i Fjeldegnene. Ligesaa meget som den rene Fjeldluft og Reisens Besværligheder anspore Legemets Functioner, ligesaameget opmuntres Sindet af de overrafkende Naturscener og af det elskværdige Fjeldfolks ufordærvede Natur. Ærlighed, Ligefremhed, Naivetet, god Forstand, et oprømt Sind og en ualmindelig Takt for det Passelige i Opførsel, ere disse Naturens Børns Særkjender. Den Fremmede tiltales strax med det bro-