Side:Christopher Hansteen - Reise-Erindringer.djvu/52

24

men med Fjeldets naturlige Farve; og et Slags sortagtigt Ris, som jeg ikke ret veed, enten det var Dvergbirken eller den paa de danske Heder almindelige Lyng. Den eneste Afvexling, Øiet undertiden støder paa, er store Sneefonder af mere end 100 Alen i Længde og Brede og flere Alen i Dybde. Alle Fordybninger i Fjeldet ere nemlig opfyldte og udjævnede med Snee; hvor Fjeldets Overflade er nogenlunde jævn, er den deels afblæst af den her bestandig herskende Vind, deels paa denne Aarstid optøet af Solen. Midt om Sommeren er denne Snee temmelig blød, især lidt efter Middag og noget under Overfladen. Hesten er derfor frygtsom ved at gaa paa den, saasom den jævnlig træder igjennem,: og da synker i til Bugen. For at komme løs igjen, velter den sig om paa Siden, hvorved den kaster Rytteren ubarmhjertigen i Sneen, og gjør derpaa et Par voldsomme Spring, for at komme paa et fastere Sted. Man støder sig vel ikke, men da man ved det uventede Fald let kan komme under Hesten, eller ved dens uregelmæssige Spring faa et farligt Slag, faa maatte jeg, efter at have gjort et Par saadanne Vølter, gribe til at stige af ved Sneefonderne og følge Hesten i sømmelig Afstand. Paa andre Steder ere store Myrer (Moser), der vel ikke ere dybe, men dog ere Fodgængeren til megen Besvær. Adskillige større og mindre Kjærre (smaae Søer) findes her og; men disse ere langt fra at forskjønne denne Ørken. De mangle den venlige Omkrandsning af gavnlige Skove og græsbeklædte Bakker, og ligne saaledes et Speil uden Indfatning, der blot tjener til at fordoble Billederne af den sørgelige Livløshed. Det hele Fjeld ligger overstrøet med en Mængde større og mindre Steenbrokker, hvoraf en stor Deel holde en Cubikfavn og derover. Paa mange Steder bestaar hele Grunden af saadanne Sammenstyrtninger, hvorover Gangen saavel for Menneske som Hest baade er besværlig og farlig, naar de alendyde Aabninger mellem de sammenstyrtede Stene skjules af Mos. Overalt seer det ud, som om der over det hele Fjeld var gaaet en stor og almindelig Ødelæggelse; thi om man end kan antage de mindre Stene som en Frembringelse af flere Aartusinders Forvittring, saa synes dog de større isolerede Masser vanskelig paa denne Maade at kunne forklares. Min Cicerone erklærede ogsaa om disse Masser, at de laa der fra Syndfloden.