Disse store Steenmasser, hvoraf man næsten overalt i en Kreds om sig seer en 50 Stykker, tjene til at sinde Vei i denne Ørken uden Compas. Thi paa de største af disse have Vandringsmændene, i den Linie hvor Veien gaar, opstablet 2 eller 3 mindre Stene, saaledes at man, saasnart man har forladt en af disse Mærkestene, gjerne snart igjen faar Øie paa den næste. I den levende Følelse af sin Hjelpeløshed paa disse Steder er man alt for alvorlig stemt til, at den hos raa Mennesker ellers almindelige Ødelæggelses-Lyst her skulde kunne yttre sig. At nedrive disse Mærkestene vilde derfor betragtes som et ugudeligt Foretagende; tvertimod anseer enhver Vandrer sig forpligtet til at opsætte dem, som af Vinden kunde være omkastede. Om Vintertiden eller i mørke Sommernætter, da disse trøstende Veiledere blive usynlige, er derfor Gangen over Fjeldet saare farlig[1]. Jeg kaldte
- ↑ At denne Vei tilforn er befaret af Biskopen i Stavanger, naar han drog paa Visitats til Hallingdal, og at den da ogsaa ansaaes for farlig, kan sees af følgende Sted, uddraget af: „Udkast til en Beskrivelse over Hardanger i Bergens Stift i Norge, samlet af sal. Hr. Marcus Schnabels efterladte Papirer af H(ans) S(trøm)“, hvor det heder S. 39: „at ellers Eidsfjord, som i gamle Dage har udgjort et Præstegjeld for sig selv, har ligget under Stavanger Stift“, og af hvad Aarsag, det viser Peder Claussen i hans Norriges Beskrivelse S. 74—75, naar han saaledes skriver: „Inderst i Hardanger Fjord ligger et lidet Præstegjeld, heder Eidsfjord, oc ligger til Stavangers Stict, oc er skifft dertil i fordum Tid fra Bergen Stivt i (imod) en Sogn kaldet Suede Sogn, ligger norden for Karmsund, paa det at Bispen i Stavanger kunde disbedre faae Forderskab offuer Fjeldet, naar hand drager til Hallingdal at visitere; oc er det fra Stavanger oc ind til Eidsfjords Gjeld 18 store Mile, de 6 i Nordnordost til Sandeid, oc siden de 12 mod Ostnordost; siden hafuer hand 14 Mile ofsuer Halne-Fjeld eller Hardangers-Fjeld til Hallingdal, oc ere der Boder paa Fjeldet, som Folck kand blifue i om Natten, af hvilcke den ene kaldes Biskops-Bo, thi der er ingen Gaard paa Fjeldet, oc det er forbødet, at ingen skal drage ofsuer dette Fjeld efter Bartholomei Tid (24 Augusti, hvilket efter den forbedrede Calender egentlig svarer til vores 4 Septemder) oc inden Korsmes om Vaaren (3 Maji eller vores 14 Maji), paa det de skulde icke offuerfaldis aff Snee, eller forvildis oc blifue borte“. Foranførte Suede Sogn er ventelig Sveens Annexsogn til Findaas Præstegjeld i Søndhordlehn.
