brugt til Overfarten, endnu paa den sydlige Bred af Elven; thi i andet Fald havde vi maattet bivouaqvere, saasom al vor Raaben ikke vilde været istand til at vække Hyttens Beboere af deres Søvn, for at bringe os den. Da denne Pram var saa liden, at den netop kunde føre os 2 Mennesker, saa maatte Hestene, een for een, svømme over den stride Elv; og for at Strømmen ei skulde tage Hesten med sig, førte jeg den ved Bidslet, imedens Karlen roede. Det var ynkeligt at see de stakkels Heste, der svedende vare komne i den iskolde Elv, staa paa den anden Elvebred i den kolde gjennemtrængende Vind, zittrende som et Aspeløv over det hele Legeme. Den stærke Afkjølning, som en saadan Afdampning, især under Paavirkningen af en kold Vind, foraarsager, er noksom bekjendt. Da vor Dagsrejse paa et Par tusinde Skridt nær var tilendebragt, kunde de ikke engang gaa sig varme, imedens de bleve tørre, men bleve, belemrede med en Beenhelle, overladte til Nattekulden, for at gnave et Par Græsstraaer til Recreation for Dagens Byrder. Lykkeligviis taaler Fjeldhesten ligesom Fjeldmanden en god Dyst, inden han faaer noget Meen.
Efter en god halv Times Banken og Raaben aabnedes endelig Hyttens Dør. Allerede denne Hyttes Udside opvakte Gru hos mig. Den er opstablet af utilhugne afrundede Graasteen (Geschieber) uden mellemlagt Leer eller Jord, saaledes at man paa mange Steder kan stikke en Arm ind igjennem Væggen. Af den bestandige udtrængende Røg vare disse Stene kulsorte; dette tilligemed Hyttens, ifølge Materialiernes Ubeqvemhed, saare uregelmæssige Form, gav samme Udseende mere af et Tilflugtssted for vilde Dyr, end af en Bopæl for Mennesker. Indvendig var den ved et Bræde-Skillerum afdelt i to Rum, af hvilke det yderste benyttedes til at melke Køerne i, det inderste til Familiens Ophold. Det sidste holdt vel neppe set Alen i Qvadrat. Paa de 2de Sidevægge vare et Slags faste Koier, fyldte med noget gammel Halm[1], hvori den middelaldrende Kone, 3 Piger
- ↑ At man omgaaes sparsomt med denne Halm, og at den vist ofte er flere Aar gammel, kan man slutte deraf, at den paa Kløv maae bringes 3 Miles Vei herop fra Bygden, ja vel endog fra andre Bygder, da Fjeldbygderne lidet eller intet Korn frembringe.
