her var Beite for Hesten, ønskede han at hvile et Par Timers Tid, imedens vi nød vort tarvelige Middagsmaaltid. Min Ledsager fremsatte til fælleds Brug sin Smøræske, til Vederlag for hvilken jeg fremlagde et Stykke Spegepølse og en Flaske Rum, et Stykke Brød havde jeg, ved særdeles Afholdenhed paa hele Veien, sparet for at have i Behold til Forfriskning paa Fjeldet; og uagtet det var over 14 Dage gammelt, og følgelig saa haardt, at det vanskelig kunde skjæres med en Tællekniv, var det mig dog mere velsmagende, end min Kammerats Havresladbrød. Efter fuldendt Maaltid lagde min Sancho sig paa Maven paa Fjeldet for at sove. Hans egentlige Navn har jeg glemt. Han var ligesaa fiirskaaren og rundrygget og ligesaa enfoldig, som hin vidt berømte Vaabendrager, men desværre langt fra ikke saa lunefuld. Jeg havde derfor kuns liden Underholdning af ham paa Veien. Uagtet han et Snees Gange havde gjort Touren over Fjeldet, vidste han dog kuns lidet at fortælle mig om de her mødende Gjenstande. Uagtet jeg maaskee trængte mere til denne Vederqvægelse end han, overvandt jeg mig dog, for at gjøre de sædvanlige astronomiske og magnetiske Iagttagelser.
Da vi havde vandret en Stund, gav min Veiviser mig den Efterretning, at nu begyndte alle Vande (Elve) at løbe med os (mod Vest), istedetfor at de hidindtil havde løbet imod os (mod Øst), d. e. med andre Ord, at vi nu havde naaet Fjeldets høieste Punct paa dette Sted. Jeg maatte her igjen beklage, at mit Barometer var sprunget. Som bekjendt har der for nogle Aar tilbage været foreslaaet at lægge en ny Vei til Bergen omtrent over dette Strøg af Fjeldet. I denne Hensigt, for personligt at undersøge den locale Beskaffenhed, foretog nu værende Hs. Excellence Herr Statsminister Anker i Aaret 1811 en Reise igjennem Nummedal over Hardanger-Fjeldet til Bergen. I denne Henseende vilde det være interessant at have et Nivellement af Fjeldet og en nøiagtig Bestemmelse af dets
