Paa den vestre Side af Fjorden ligger i Sydvest for Præstegaarden den gamle Gaard Aga, hvis Afstand fra Præstegaarden fandtes ved den ovenomtalte Operation at være = 5568 Alne. Husene paa Gaarden ere af usædvanlig Størrelse og Ælde, og byggede paa en besynderlig Maade; især er et af Værelserne mærkværdigt. En Stok er tykkere end 2 af de nuværende største; Dørene saa store som Kirkedøre. Der ere skjønne murede Kjeldere derunder, et Begravelses Capel og en skjøn Frugthauge; kort denne udmærker sig i alle Henseender fra alle andre Træbygninger, og formodes at være bygget i Magnus den Kronedes (Magnus Erlingssøns?) Tid[1]. Paa denne Gaard have ogsaa flere af Hardangers berømte Mænd boet, saasom Brynjolfr Jonssøn, som formodes at have været den samme, der ofte omtales i Hakon den Gamles Historie[2], og hans Søn Lagmanden Sigurd Brynjolfsøn, der levede endnu i Kong Erik Præstehaders Tid 1298, og efter Sagnet skal være druknet i Næsset nær Hesthammer, til Erindring om hvilken Begivenhed det der endnu staaende Steenkors skal være opsat. Den sidste ligger begraven i Ullensvangs Kirke, i det mindste sees der hans Gravsteen, en stor hvid Marmorsteen[3], med Paaskrift: „Her hvilir Herra Sygurthr, er var Gulathings Logmadr, Son Brynjolfs (nogle læse Thrydiolers) a Aga, hans Artid er thrim nottum firir Michaels Messo“. Dragten siger Schøning ifølge Schnabel, viser bemeldte Laugmand som Adelsmand, og Skjoldet, hans Vaaben, hvori tre Lillier, ligner en gammel Norsk Families, der kaldte sig Haar[4]. Muligt har Laugmanden og været Ridder, da han baade har et eget Slags Sporer, og jeg ikke
- ↑ See Schnabel l. c. Pag. 45.
- ↑ See Norske Krønike af Peder Claussøn (udgaven af 1633) S. 695, 731, 732, 750, 775, 785.
- ↑ Denne Ligsteen findes, tilligemed nogle andre Mindesmærker i Bergens Stist, afbildet i (C. B. Sandvigs) Samlinger til den danske (og norske) Historie 2 Binds 3 Hefte; cfr. sammesteds S. 37. B.
- ↑ Cfr. Adels-Lexikon, under Artikelen Haar No. 2. B.
