have opholdt sig paa denne Gaard og der i Stilhed søgt at udbrede sin papistiske Overtro. I Nordvest for Oppedal ligger lige ved Søkanten Gaarden Helland, en meget gammel Gaard, som er deelt i to Timer eller Bosæder (Gaardeparter), hvorom der fortælles, at de skal have været beboede af 2de fornemme og meget rige Søstre. De have havt en grundmuret Løngang fra den ene Gaard til den anden, hvoraf endnu sees Levninger. Begge disse Gaarde Oppedal og Helland udmærke sig ved særdeles skjønne Frugthauger, hvor de fineste Træfrugter frembringes og den sidste især ved de saa kaldte Hellands-Æbler, som tilforn have været meget søgte i Bergen[1].
Ullensvangs Kirke og Præstegaard ere i Følge af deres Beliggenhed mod Fjeldene udsatte for de heftigste Storme.[2] For en 12 Aar siden (om jeg erindrer ret) kastede en saadan Storm en Fløi af Præsteboligen aldeles overende, og det var netop at Provsten H. og hans Familie reddede Livet ud af Ruinerne; en stor Lade har flere Gange været ødelagt, og er endelig nu ved en særegen Bygningsmaade og svære Støttebjelker i Stand til at trodse Stormens Magt. Denne Lade er, som næsten alle Bygninger i Hardanger, tækket med store tynde Steenheller, hvoraf man ofte finder nogle paa 2 til 3 Alen i Qvadrat. Plankeverket omkring Præstegaardens Hauge blev ofte af Stormen revet overende, uagtet Provst H. hver Gang opbyggede det stærkere og befæstede det bedre; han har endelig maattet give sig tabt, og sat det paa en Fod løst ovenpaa Jorden. Eftersom Stormens Heftighed tiltager, vandrer det nu med en Vinkelbevægelse ind ad mod Bygningen, og standser først, naar det gjør en saa spids Vinkel med Vindens Retning, at den skjæve Kraft ei længer er i Stand til at overvinde Modstanden. Det tjener saaledes som en Storm-Maaler, da man af den gjennemvandrende Vinkel kan slutte sig til Stormens Styrke. Naar Stormen begynder, maae alle Døre og Vindueslemmer tilspærres, og dens Tryk paa Huset kan være saa stort, at Stokkene i Bygningen glide frem og tilbage
