bragte dem til at kalde Landet »Venezuela«. Paa Hjemveien streifede de indom Haiti og bortførte fra Bahama-Øerne en Skare Indfødte, som de solgte som Slaver i Spanien. Ogsaa andre Eventyrere forsøgte sig paa de samme Kyster — og med mere direkte Udbytte baade for sig selv og for Statskassen. Blandt dem var Vincente Yannez Pinzon, som i December 1499 seilede ud fra Palos og efter at have styret mod Sydvest passerede Ækvator og 26de Jan. 1500 stødte i det senere »Brasilien« paa det østlige Udspring, som nu kaldes Cap St. Augustin (8° S. B.); han fulgte Kysten nordover, opdagede den store Flodmunding, som nu heder »Amazonfloden«, og fandt her til sin Forundring Ferskvand langt ude i Havet. Han havde altsaa allerede fundet Bestyrkelse for Columbus’s Spaadom, at man vilde finde mange store Landstrækninger i Syd. Efter hans Hjemkomst har Juan de la Cosa tegnet det smukke Verdenskart (S. 103), hvor alle de nye Opdagelser er optagne; han regner her baade de engelske Opdagelser i Nord og de spanske i Syd til det østlige Asien og fremstiller Cuba som en Halvø; i Sydvest for Cuba er en Aabning, som antyder Muligheden af at komme videre mod Vest til det virkelige »Indien«; og denne Aabning udfyldes med Billedet af St. Christoforus, — paa engang en Spaadom om Kristendommens Komme til »Indien« og en Hyldning til Opdageren, som bar Helgenens Navn. Forresten blev som bekjendt de spanske Opdagelser i disse Farvande snart stansede derved, at Portugiserne paa sin Vei til Indien i Aar 1500 ogsaa stødte paa dette vestlige Land, som de først kaldte det sande Kors’s Land (Terra veræ crucis) og senere »Brasilien«, og som de hævdede for sig, da det efter deres Mening var østenom »Demarkationslinjen«.[1] Det blev derfor i portugisisk Tjeneste, at Amerigo Vespucci foretog de to Reiser langs Brasiliens Kyster, som skaffede ham en saa overordendig Berømmelse og som skabte Navnet »Amerika« (hvorom mere nedenfor).
- ↑ En Fremstilling af Portugisernes geografiske Opfatning ved denne Tid kan sees paa et nylig fundet Kart fra 1502 (S. 105).
