Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/133

Denne siden er korrekturlest
123
COLUMBUS’S BREV FRA JAMAICA.

Dag blev jeg meget syg, og der var ingen, som havde seilet i disse Farvand før. Vinden og Havet blev efter nogle Dage roligt, og paa Stormen fulgte Ro og stærk Strøm. Jeg landede ved en ved Navn Isla de las Bocas og styrede derfra til Fastlandet (ɔ: Cuba); men det er umuligt at give en rigtig Beskrivelse af vore Bevægelser, fordi vi førtes af Strømmen i saa mange Dage uden at se Land. Jeg seilede langsmed Fastlandet; dette blev godtgjort ved Kompas og ved Observation. Der gives ingen, som kan sige, i hvilken Himmelegn vi var, eller naar vi derfra styrede mod Española. Styrmændene troede, at vi nærmede os Øen St. Joan, medens det var Mangos Land, 400 Leguas længer mod Vest, end de mente. Lad dem svare og sige, hvor Veragua ligger. Jeg hævder, at de ikke kan give anden Forklaring derover end at forsikre, at de var i nogle Lande, hvor der var Guld i Mængde; men at vende tilbage did forstaar de ikke, de vil de være nødte til at gaa paa en ny Opdagelsesreise, som første Gang.

Den Regnemaade, som stammer fra Astronomi, er sikker og en paalidelig Fører for den, som forstaar den rigtigt. Dette ligner et profetisk Syn. Skibene i Indien seiler kun med Vinden i Bagstavnen, ikke fordi de er daarligt byggede eller for plumpe, men fordi de stærke Strømme i disse Have, tilligemed Vinden, gjør det umuligt at seile med Sidevind; thi paa én Dag vilde de tabe ligesaa meget, som de havde vundet i syv; af samme Grund havde jeg ingen Nytte af Karaveler, endskjønt de havde portugisiske Latinseil. Dette er Grunden, hvorfor de ikke kan seile uden med god Vind, og de maa undertiden ligge i Havn, ventende paa Vind, syv eller otte Maaneder ad Gangen. Det er ikke noget at undre sig over; det samme hænder jo ogsaa ofte i Spanien.

Det Folk, om hvilket Pave Pius[1] skriver, er nu bleven fundet, hvis man tør slutte fra Beliggenhed og andre Beviser; men de har ikke Heste med Brystremme og Bidsler af Guld. Og det er ikke at undres over, thi Landene ved Kysten er alene befolkede af Fiskere, og desuden stansede jeg ikke længe der, fordi jeg havde

  1. Blandt Columbus’s Bøger i Columbina findes Pave Pius d. 2dens Historia rerum ubiqite gestarum (Udg. i Venezia 1477); her skildres Østasien dels efter Klassikerne, dels efter nyere Forfattere; de østligste Folk er Serer (i Kathai), derefter kommer Saker og Massageter. Massageterne siges at have Guld og Kobber i Overflod, de bærer Sverd, Øxer og Harnisk af Kobber, men Bælter af Guid og deres Heste har Bidsler og Brystpanser af Guid.