Mellemmand. Man ser, at Columbus endnu ikke havde faaet udleveret sine Eiendele, som i 1502 var førte hjem fra Haiti, og at hans trofaste Ledsagere paa den sidste ulykkelige Reise trods hans Anbefalinger maatte gaa og vente paa Sold. Alle hans Klager var forgjæves; saa langt fra at give Columbus hans Eiendomme tilbage lod Kong Ferdinand endog beslaglægge de 10 Procent af alle Indtægter fra Haiti, som tilkom Columbus, for at dække Udgifterne ved hans Hjemsendelse! Syg som han var, drog Columbus til Hoffet, og i en personlig Audiens hos Kongen søgte han ialfald at faa sine Retigheder i Haiti anerkjendte. Kongen modtog han naadigt, men undgi altid at binde sig og henviste Spørgsmaalet til sine Raadgivere. Columbus skjønte tilslut, at der intet mere var at haabe for ham selv, og bad da kun om, at ialfald hans Søns Rettigheder vilde blive bekræftede; heller ikke dette vilde Kongen love og forsægte at faa Columbus til at afstaa fra alle sine Rettigheder mod at faa Eiendomme og Titler i Spanien. Men her vilde Columbus ikke give efter: han havde fundet og vundet for Castilien de »indiske« Kolonier, og de skuld blive i hans Slægt: »jeg faa overlade Udfaldet til Gud; han har altid opretholdt mig i min Modgang«. Et Haab blussede atter op i ham, da Castiliens Kronarving, Juana, og hendes nederlandske Gemal Filip landede i Spanien for at overtage Castiliens Regjering. Han sendte Breve til dem og ventede atter paa Forbedring i sine Kaar; — men ogsaa det Haab blev skuffet. Syg af Gigt og overvældet af Skuffelser og Sorger døde Columbus i Valladolid den 21de Mai 1506.
