Columbus’s Død gik saa upaaagtet hen, at ingen samtidig Krønike har optegnet den; men som han i levende Live havde været et »Modsigelsens Tegn«, opstod der ogsaa strax efter hans Død Tvistigheder om hans Gjerning og om hans Arv.
Regjeringen havde efter Columbus’s Død ikke større Lyst til at tilfredsstille hans Arvinger. Men da det lykkedes hans Søn Diego Colon, at opnaa et Ægteskab med en Slægtning af det aragoniske Kongehus, Donna Maria de Toledo at det hertugelige Hus Alba, kunde Kongen ikke nægte ham at forsøge at hævde sine Rettigheder ved at anlægge en Proces mod den castiliske Stat. I denne Proces, hvis Akter er bevarede, forstod Diego Colon ved en Række Thingsvidnet at oplyse, hvilke Øer og Kyster Columbus havde opdaget paa de fire Reiser, og at forsvare hans Minde mod alle castiliske Konkurrrenter (bl. a. Familien Pinzon). Han opnaaede ogsaa delvis Restitution, ialfald som Guvernør (siden 1520 som Vicekonge) paa Haiti, men maatte fide sig i, at Faderens øvrige Opdagelser blev overdragne