Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/60

VII. DEN STORE OCEANFÆRD.

Allerede ved Afreisen begyndte Columbus at føre en Dagbog, som er bevaret ialfald i Uddragg (ved Las Casas); man kan deraf bedst følge hans Planer og deres Udførelse. Allerede hans Indledningsord til Ferdinand og Isabella er karakteristiske: »Efterat Deres Høiheder havde bragt tilende Krigen mod Maurerne i Europa og fuldendt Kampen i Granada, hvor jeg i dette Aar den 2den Januar saa de kongelige Bannere plantede paa Alhambras Taarne, og hvor jeg saa den mauriske Konge drage ud af Byens Porte for at kysse Deres Høiheders kongelige Hænder, og efter den Forklaring, jeg havde givet Deres Høiheder om Lande i Indien og om en Fyrste som heder Storchanen (Gran-can), hvilet betyder Kongernes Konge, og om at flere Gange han og hans Forfædre havde sendt Breve til Rom efter Lærere i vor hellige Tro, og eftersom den hellige Fader aldrig havde sørget derfor, og saaledes mange Folkeslag gik tilgrund ved at tro paa Afguder og modtage hos sig fordærvelige Sekter, besluttede Deres Majestæter som kristelige Fyrster og Fiender af Muhammeds Sekt og ethvert Afguderi og Kjætteri at sende mig, Christóval Colón, til Indien for at lære at kjende de nævnte Fyrster, Folk og Lande, disses Beliggenhed og Tilstande, og for at udforske, hvorledes man skulde omvende dem til vor Tro. Deres Høiheder bød mig ikke at gaa tillands mod øst, som man sædvanligvis har gjort, men at tage Veien over Havet