byggerne og tændte Varselsilde; men Columbus forstod dog ved venlig Behandling og Gaver at faa dem til at vende tilbage og modtage ham. Her traf han atter hos Indbyggere smaa Guldsmykker og troede nu, at han var «nær ved de Steder, hvor Jorden skjulte sine største Rigdomme.«
Her gjorde han Bekjendtskab med en ung Konge eller Cacique, som efter faa Dages Forløb gik i Forbund og Broderskab med Columbus og forærede ham Guldplader o. l. Her faar han første Gang høre om »Civao« længere i Øst, hvor Guldet findes i Overflod, og Caciquen bar en Fane af udhamret Guld; han er strax sikker paa, at »Civao« kun er en anden Udtale af »Zipangu«. Men i disse Dage tilstødte det store Uheld ham, som nær kunde liave stanset Reisens Fortsættelse. Juleaften, medens de seilede østover, maatte Columbus, som sjelden undte sig Hvile og havde vaaget den foregaaende Nat, gaa tilsengs af Overanstrængelse; ogsaa Styrmanden benyttede Leiligheden til at tage sig en Hvil og satte en Skibsgut til at styre, som ved Midnat førte Skibet »Santa Maria« lige paa en Sandbanke, og der stod det fast. Det nyttede ikke at forsøge at faa Skibet les; ved indtrædende Fjære bøiede Skibet sig paa Siden, og Stormasten maatte hugges; men Skibets Fuger løsnede,
