(sandsynligvis 20de Mai) viste de flamske Kompasser ¼ til Nordvest som sædvanligt; de genuesiske Kompasser, som almindeligvis pleier at stemme med de flamske, viste kun lidt til Nordvest, og eftersom vi naaede frem mod Øst, dreiede de mod Nordøst, hvoraf fremgik, at vi befandt os lidt mere end 100 Mil i Vest for Azorerne. Da vi netop kom i hundrede Mils Afstand, viste Havet endnu kun enkelte spredte Græsmasser, og de genuesiske Kompasser viste lige mod Nord; did kom man 22de Mai, og Admiralen havde nu Vished om sit Opholdssted«.
Den 2den Reise kunde ikke fremvise saa store Resultater som den første; men i Søfartens Historie indtager den dog en smuk Rolle, fordi i disse Aar for første Gang Flaader seilede over Oceanet og øvedes op i Havseilads. Hvilket Omvæltning dette har frembragt, sees bedst deraf, at nu under og efter denne 2den Oceanreise andre søfarende Nationers Opmærksomhed begynder at rettes mod de spanske Opdagelser, og at Columbus faar Efterlignere og Rivaler, som forstaar paa egen Haand at udnytte hans Erfaringer. I 1496 havde en Venetianer Giovanni Cabotto faaet Englænderne til at interessere sig for Søfarten; han forestillede den engelske Konge, at paa Grund af Jordens Kugleform maatte Overfarten til Indien være kortere, jo længere Nord man forsøgte den, og foreslog en Søreise i Trakterne nærmere Island over til Asien. Forslaget blev antaget, og med engelsk Udrustning fra
