saa Bondekarle veed ogsaa Moyen at blive fri og gaar kun til en Officeer og begjærer at indskrives, som Overcomplet, som Reserve; rigtig er Sagen, endskjønt han aldrig har aflagt Ed, aldrig faaet Kongens Gevær og Mundering, aldrig har tjent Kongen eller agter at tjene Kongen i den Stand. Andre gaar ben til en Officeer og sige: De vil tjene ham paa hans Gaard et halvt Aars Tid i Bondearbeide, ikke endda i Livrée, saa pretendere nu og Oficererne, Gud veed med hvad Ret, at ogsaa deres Tjenere skal være fri for Kirkens Disciplin, endskjønt deres Tjenere er ikke indført i Rulle. Et Rescript af 1ste Juli 1690 siger, at naar Militære forsee sig ved Leiermaal, skal Presterne paa deres Vegne afbede Forseelsen. (Der klages over, at de Militære ustraffet kan overtræde det 6te Bud, og det endda uden engang at være militær Disciplin Straf undergiven. Forordn. af 29de Decbr. 1696).
– – (Hersleb omtaler dernæst de vanskelige Forhold, som opstode, naar „nogen for en Misgjernings Skyld forvises af Sognet, af Fogderiet, af Amtet, enten for en vis Tid eller altid“. Thi „hvor et saadant Menneske kommer hen, tør man ei befatte sig med ham“). – „Enten burde saadan Straf ikke mere være, uden de plat forvises af Landet, eller og burde de efter Dommen, før de udføres, forlige sig offentlig med Menigheden og derpaa faa Prestens Skudsmaal uden Betaling. – Det kommer vel ikke herved, men jeg kan dog ikke som Patriot dølge den skadelige Følge deraf, naar nogen soldat for Tyveri, for Liderligheds Skyld o. s. v. jages bort fra Regimentet, en saadan har denne sin Straf mere som en Frihed til at gjøre alt ondt; saadanne gaa om i Landet og gjør megen Forargelse; istedenfor han har været under Ave og streng Disciplin før, har han nu aaben Mark til alle Laster. Saadanne burde enten ganske ud af Landet eller og leveres ind paa Fæstningerne, at ikke Landet skal drages
