in ecclesia, begriber jeg ikke andet end at være endnu altfor farligt, og at ville forvolde stor Uro og Uorden og drage Separatismum efter sig).
– – Capellaner, saadan som Ordet bruges, kunne siges at være fire Slags; dog vil jeg henføre dem til tvende Hovedclasser, residerende og pro persona, og hver af dem ere igjen atter tvende Slags.
1. Residerende Capellaner, som Ordet bruges, men urettelig, hvilket har forvoldet oftere Confusion, ere to Slags, de, som kaldes, og de, som virkelig ere residerende Capellaner.
α. De, som nu kaldes residerende, fordi Ordets rette Brug efter Loven ei er observeret, ere saadanne Prester i Kjøbstæder og andre store Kald, hvor der skal være tvende Prester bestandig. Disse kaldes af Hs. Maj. Kongen, de har deres anviste Embede og Forretninger og ikke uden i visse Ting dependerer af Sognepresten. Disse burde hede Diaconi, Medtjenere i Ordet, Adjuncti, Pastores eller slet hen uden noget Tillæg Capellaner. Alle disse Capellaner i Kjøbstæderne agtes og i Værdighed, og har deres Bestallingspapir som pastores (Sogneprester) paa Landet.
β. De egentlige residerende Capellaner eller Vicepastores (thi det maa merkes, at det Navn har sin Grund alene i den norske Lov, hvor det heder: Residerende Capellaner eller Vicepastores) ere saadanne Prester i de Kald, som ere lagte til Kjøbstedkald eller andre store Kald, men
- ↑ Sammenlign hermed min Udvikling af denne Sag i min T.hjems Stifts geistl. Historie efter Reform. S. 50–52. Erklæringen er udentvivl afgiven under de Forhandlinger, som ledede til Forordningen om residerende Kapellaner af 2den Marts 1742.
