– – Dersom Studia noget skal excoleres i Landet, saa maa
sandeligen den geistlige Orden, der dog er moxen det eneste
incitamentum ad studia, have Levebrød. I fordums Dage,
da vi havde Stude- og Øxne-Prester, Prester vare Kjøbmænd,
ja Kromænd, kunde der findes velhavende Prester, fordi de
mere bekymrede sig om Sligt og om at plage Bonden, end om
deres Embede, men nu, da der søges gode Prester, og da den
allerede ikke længer pleier agtes for en god Prest, som taler
om Indkomster, eller kræver det, som Kongen har tillagt ham,
da bliver det meget knap.
I Aaret 1729 blev en danskfødt Mand, Henrik Gerner, en Sønnesøn af den i Krigen mod Carl Gustav berømte danske Prest, senere Biskop af samme Navn, ansat som personel Capellan i Tønsberg hos sin Farbroder Mag. Thomas Gerner, som var Sogneprest sammesteds. Herfra forflyttedes han 1732 som Sogneprest til Vaale sognekald i Jarlsberg. Samtidig ansattes i Sandehereds Prestegjeld en ret bekjendt dansk Theolog Christian Langemach Leth[1], Gerners gamle Ven og Skolekammerat fra Frederiksborgs Skole. Gerner fortæller selv herom saaledes: „Ved den Leilighed fornyede vi ei alene vort gamle Venskab, men jeg blev især ved ham opmuntret til at sørge for de mig anbetroede Sjele med større Alvorlighed, end hidtil var skeet. Vi confererede jevnlig derom med hverandre, og jeg kom i en Skole, som jeg hidindtil ikke havde været i“. – – „Det varede og ikke længe, inden vi saa Frugt af vort Arbeide og Velsignelse i vort Embede, og der skede en temmelig stor Opvækkelse. Det begyndte i Sandehered hvor Hr. Leth var Sogne-
- ↑ Omtales ofte af Helveg i Dansk Kirkehist. efter Reform., hvor han kaldes „en ivrig Pietist af en gammel dansk Prestefamilie".
