Side:Daae - Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede.djvu/31

En, hvilket han med saadan vehemence og Eftertryk proclamerede, at endog ethvert Barn – siden jeg just idelig har drevet paa, at Sjelene kunde anføres til at tale med Gud uden Bønnebog eller opsatte Formularier af deres Hjertes Dyb og efter deres Sjeles Beskaffenhed – maatte fatte, at jeg herved blev declareret for at føre en vrang Lærdom. Endelig blev det ikke hermed endt, men da en liden Dreng, som nyligen har begyndt at gaa i Skole, kunde ikke udenad en vis Bøn, som Biskopen forlangede, hvilken er mig sagt, at den skal findes i somme Psalmebøger og indeholde noget om Ordet, noget om Sacramenterne og noget for Kongen, da, endskjønt denne Menighed er idelig anført og formanet at bede Herren af deres Hjertes inderste Grund, ja, endskjønt der vare Mange tilstede her, som baade vilde og kunde af Herrens Naade udi al Ydmyghed været Vidnesbyrd herom og uden at betjene sig af nogen Slags opsatte Formularier lagt for Dagen, hvor inderlig og hjertelig de ere vente til i deres idelige Bønner at velsigne Kongen, saa dog agtede Biskopen ikke paa dette, ikke engang spurgte derefter, men blot fordi denne ommeldte Formular ikke var færdig, udbryder Biskopen med adskillige heftige Tiltaler til Lærere og Menighed, ex. gr.: Er dette Undersaatter, som ikke kan bede en Bøn for deres Konge? I vil vel svare mig her, som de andre, at denne Ben passer sig ikke paa Jeres Sjeles Tilstand, jeg kan tænke, at det Gamle skal nu kastes bort og noget Nyt føres ind igjen. Nu mærker jeg, hvorledes her gaar til. Er dette Lærere? Og endelig: O I, Lærere, lærer anderledes, med meget mere, som de, der hørte og saa den hele Adfærd, skal nok kunne vidne om, hvilket gjorde i Menigheden særdeles stor Uleilighed; thi Nogle bleve forskrækkede, Nogle bedrøvede, Nogle forsagte, Nogle forvirrede, Nogle forargede, Nogle tvivlraadige, Nogle ret glade. Dog gav Herren mig Naade, at jeg, endskjønt mit Hjerte var beklemt og mit Ansigt kunde fortælle om min