Conventicler allevegne maa afskaffes eller holdes under Inspection
og overvær af retsindige Prester“.
Som ovenfor antydet vendte Henrik Gerner efter nogle Aars Ophold i Tydskland tilbage igjen til Tønsbergkanten, hvor han ankom i Juli 1754. Under et Besøg i sin gamle Menighed Vaale, hvor hans umiddelbare Eftermand, Thurmann, endnu var Prest, lod han sig efter Almuens Ønske bevæge til at prædike, hvilket foranledigede adskillige Kranglerier mellem Thurmann og Biskopen. Collegiet formanede ogsaa i det følgende Aar Gerner til at „afholde sig fra Prædikener, Forsamlinger at .holde“ o. s. v., og Provsten i Tønsberg, Jens Müller, Forfatteren af Beskrivelser af Tønsberg By samt Jarlsberg Provsti, indberettede under 25de Februar 1755: „at Gerner ingen Deel har taget i Menighedernes Afvigelser fra den sunde Lærdoms Form“.
Inden vi ende dette Afsnit, skulle vi minde om en Ytring af Hans Nilsen Hauge om disse Egne. Hans Ord ere disse: „I Jarlsbergs Grevskab fandt jeg endeel gudfrygtige Mennesker, der vare Levninger efter Presterne Leths og Gerners Arbeide; de fleste af dem forenedes med mig“[1].
En af de yderst faa Bondesønner, som i forrige Aarhundrede bleve Prester, var Johannes Green fra Nes paa
- ↑ H. N. Hauges Reiser, vigtigste Tildragelser og Hændelser, (2det Oplag) S. 79. Det andet Afsnit af denne Bog, af hvilket dette Citat er taget, er i mange Henseender af Interesse for vor nyere Kirkehistorie, da man deraf lærer at kjende de Levninger af den pietistiske Opvækkelse, som endnu paa Hauges Tid havde vedligeholdt sig paa flere Punkter i Landet, og som visselig i ikke ringe Grad lettede Hauges Virksomhed, hvis Forbindelse med den ældre Pietisme udentvivl ikke har været tilstrækkelig paaagtet.
