blev det ham da ogsaa tilladt atter at tiltræde Embedet „med den Condition, at han entholder sig fra Forsamlinger at holde“. I 1744 indløb imidlertid nye Klager over ham til Kirkeinspectionscollegiet fra Dorphs Side, i hvilke Biskopen fortæller, at han tvertimod sit givne Løfte fremdeles holdt saadanne Forsamlinger i Akers Sogn, hvor undertiden 60 til 80 Mennesker mødte sammen, (Kvinder uden sine Mænds, Børn uden Forældres, Tjenestefolk uden Huusbondes Vidende og Villie), og at Green derhos nu ogsaa holdt saadanne Conventicler i andre Menigheder, f. Ex. paa Strømsø i Drammen. Man seer imidlertid ikke noget Spor til, at Collegiet har truffet nogen Foranstaltning i Anledning af disse Klager.
De gjentoge sig imidlertid idelig. Saaledes klagede Dorph paany over Green i Februar 1747, og ved denne Leilighed faar man for første Gang høre, at denne Prest stod i Forbindelse med Herrnhuterne, mod hvem nylig strenge Rescripter vare udgaaede[1]. Green havde nemlig nu, heder det, udsendt sit Barn til Herrnhut, modtaget den herrnhutiske „Biskop“ Nitschmann i sit Huus, og det heder, at han tre Gange om Aaret „udreiste til Bragernes, Holmestrand og andre Steder, hvor der findes Mange af Herrnhutiske Meninger“. Bispen havde mundtlig og skriftlig advaret Green om „at borttage dette Anstød“, men forgjeves; dog maatte han vidne, at naar han havde hørt G. prædike, havde han „intet anstødeligt hørt, men alt til Opbyggelse“. Dorph foreslaar imidlertid, at denne Prest skulde blive forflyttet fra Aker til
- ↑ Det var nemlig forordnet under 20de Novbr. 1744, „at den, som under noget Slags Navn har opholdt sig i Hernhut, Marienbom eller saadanne mistænkte Steder, eller der har været opdraget eller studeret, ikke maa antages til noget geistligt Embede i Kongens Riger og Lande“. Ja under 29de Januar 1745 var det endog befalet, at Alle, som reiste ud af Danmark og Norge for at begive sig til de hernhutiske Menigheder, skulde have deres her efterladte Midler og Eiendomme samt Arv og andre Rettigheder forbrudt.
