er denne, at de ædleste og dyreste Kjernesprog og Talemaader i Skriften, som gaa ind paa det indvortes skjulte Menneskes Tilstand og paa den levende og practiske Christendom, ere for de fleste Mennesker saa ubekjendte og saa forhadte, at de ei vil høre eller taale dem og derfor hade og beskylde dem, som tolke aandelige Ting med aandelige Ord“. Han oplyser videre, at han i 4 Aar kun har holdt Forsamlinger i sit eget Huus, at Mands- og Kvindespersoner aldrig kom til ham paa samme Dag, og at det var Løgn, hvad man havde fortalt om Brevvexlingen o. s. v. mellem Personer af forskjelligt Kjøn. Han havde ogsaa forbudt Hustruer og Børn at komme i disse Forsamlinger uden Ægtemænds og Forældres Minde. Herefter vilde han ogsaa istedenfor Forsamlinger i sit Hjem holde Catechisationer i Kirken.
Endnu engang i samme Aar (August 1747) sendte Dorph en Skrivelse om Green afsted til Kjøbenhavn. Han beretter deri om et Besøg, han en Thorsdag Eftermiddag havde gjort i Akers Kirke, hvor Green just holdt en af sine Samlinger, hvor „overmaade mange Mennesker“ mødte, især fra Christiania, derimod temmelig faa fra Aker. Da Presten kom i Kirken, gik den hele Forsamling op til ham i Choret, og satte sig omkring ham, derpaa blev sunget nogle Psalmer, hvorpaa Green talte over 1 Cor. 3, 11. Biskopen kunde egentlig ei klage paa hans Ord, men han hørte Intet om Menneskets dybe Fordærvelse og Fornedenhed til Christum, ingen Anviisning til retskaffent Væsen og Christi sande Efterfølgelse. Han maatte ogsaa meget beklage, at fordi Green trækker Folk fra Christiania til sig, staa mange Stole i Byens Kirke ledige, „hvorunder Kirken lider Afgang udi sine aarlige Indkomster“ (!). Ved denne Skrivelse har Collegiet noteret: „Henlægges“.
Med Undtagelse af en vidtløftig, men i Meddelerens Tanker lidet væsentlig Forestilling fra Stiftsprovst Paludan af 1748
