Ligesom for de fleste af vore Landsdeles Vedkommende, saaledes er det ogsaa, hvad Bergens Stift angaar, saare vanskeligt at danne sig et klart Billede af de kirkelige Forholds sande Beskaffenhed i den Periode, som ligger mellem Reformationens og Pietismens Tidsaldre. Vistnok hører man af og til Tale om en og anden nidkjær og oplyst Mands Virksomhed (som Mag. Geble Pederssøn, Mag. Ludvig Munthe, Christen Jenssøn i Askevold, Mag. Nils Randulf o. s. v.), men for det meste angaa dog de Efterretninger, som ere naaede ned til os, kun Klagemaal over Misligheder og Forbrydelser, medens det, som skulde skildre os den normale Tilstand, enten slet ikke omtales eller kun løselig berøres.
Desto interessantere bliver det derfor at støde paa en Række af Aktstykker fra Midten af det attende Aarhundrede, ved hvis Hjelp vi ere istand til at danne os en paalidelig Forestilling om Presteskabet i et heelt Stift og om Oplysningens Standpunkt i hver enkelt af dette Stifts Menigheder. Og disse Aktstykkers Værd bliver saa meget større, naar hertil ogsaa kommer, at deres Forfatter er en af den dansk-norske Kirkes betydningsfuldeste Størrelser, Dr. Erik Pontoppidan, af hvis Liv hidtil just den Deel deraf, som han tilbragte som Biskop i Norge, og som naturligviis for os er den interessanteste, har været meest dunkel og ubelyst. Vi skulle derfor levere et Uddrag af hans Visitats-Relationer, saasnart vi først, ligeledes ved Hjelp af hidtil ubenyttede
velse over Eker S. 252–253. Med Hensyn til Herrnhutismen i Skien kan henvises til Lövenskiolds Beskrivelse over Bratsberg Amt S.226. Om dens Fremtræden i Vanse henvises til C. Plavels Autobiographi (Fuldstændigt i Langes Tidsskrift, 4de Bd) samt til H. N. Hauges Reiser o. s. v. S. 79–80 (2den Udg.).
