Side:Daae - Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede.djvu/45

Denne siden er ikke korrekturlest
43
Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie.

Leilighed omtale de, at de i Rennords Huus holde Forsamlinger, og at der i Bergen findes nogle „Personer fra Herrnhut“, hvis Lære de imidlertid ansee for reen og rettroende, saa at de ei kunde afholde Andre fra Omgang med disse; Bünemann havde i nogle Aar ladet Dispositioner til sine Prædikener forud trykke og uddele til sine Tilhørere, hvorover en Collega har taget Anstød og paastaaet, at Intet maatte trykkes uden Censur. – Samme Aar klager Biskopen, over at Stiftsprovst Tanch imod hans Forbud lod et udueligt Fruentimmer undervise Confirmanderne. – I 1741 møder man Klage fra Bispen over Rennord, som beskyldes for at holde Forsamlinger til langt ud paa Natten, „hvor der intet gjøres uden at læse Breve fra Herrnhut“, at han nøder og hverver Folk til Forsamlinger, forskriver Lærere og Læremødre fra Herrnhut og overlader dem at fore Sjelene, anretter Alt med Ældste og Ældstinder, fører Bøger ind af samme Indhold“ o. s. v. – Samme Aar klager paa sin Side igjen Rennord over Biskop Bornemann, som nylig i en Ordinationstale havde brugt „anstedelige haarde Expressioner om Enthusiaster, Kvækere, Separatister, Fanatikere o. s. v., hvilket den største Deel af Folket havde alluderet paa ham, Rennord“. – I 1742 klager Haberdorf, som nu var bleven residerende Capellan til Domkirken, samt Lyder Fasting, ligeledes Capellan sammesteds, over Stiftsprovst Tanch, „hvis forargelige Opførsel de ei kunne udholde“. – I 1744 klage atter de samme Personer over Tanch. „Denne havde den 6te April ladet sig tegne til at gaa til Skrifte og Alters. Den Tid syntes Capellanerne bekvemmest til at handle med ham om hans Sjels Tilstand; de gik derfor begge til hans Huus, og efter fire Ganges haanlige Afviisning fik de ham omsider i Tale. Hvad de pro officio have talt med ham som et membrum ecclesiæ, og hvorledes deres Formaninger ere blevne antagne, bør og vil de ikke bekjendtgjøre, men da Provsten imod Lovens Bydende