ogsaa for dets Historie Allerede Aaret efter sin Ankomst til Stiftet udgav han et lidet „Glossarium“ over det norske Bygdemaal, og i Aarene 1752–1754 udkom hans „Norges naturlige Historie“ i to Kvartbind, et Arbeide, som vidner baade om sand Kjærlighed til vort Land og om en alvorlig Stræben efter at lære det at kjende. Af Pontoppidans theologiske Skrifter er der ogsaa et, som særlig vedkommer hans Virksomhed i Norge, nemlig hans „Opvækkelige Hyrdebreve, aarlig fremsendte til Presteskabet i Bergens Stift“, Bergen 1753, en Bog, som indeholder mange oplysende Ting, og hvori man blandt Andet vil finde (S. 118 fgg.) en visselig træffende Skildring af Menighedernes Tilstand i det mørke Tidsrum efter Reformationen.
Da Pontoppidan var kommen til Bergen, hvilket rimeligviis maa være skeet i Begyndelsen af Juni 1748, fandt han, som han selv siger i en Indberetning „mange Forvirrelser, hvoraf han dæmpede nogle, men det vilde ikke lykkes med alle, allermindst med dem, som skulde være Hjordens Forbilleder i Fredsommelighed“. Især fandt han, at en stor Deel af Stiftsstadens Geistlighed var misfornøiet med Ole Tidemand, der som Stiftsprovst og constitueret Biskop havde lagt for Dagen „Ambition, Herredømmes Affectation og Umildhed imod sine Medbrødre“. Imidlertid begav Pontoppidan sig allerede en Maaneds Tid efter sin Ankom-st paa Visitats, og vi skulle nu hore, hvorledes han forefandt Menighedernes Tilstand at være.
Haus Prestegjeld. Sogneprest var A. v. W. Sylow, som tilforn havde været Missionær i Grønland, „en gudeligsindet, tro og flittig Christi Tjener“. – „Hans Prædikemaade er ikke meget ordentlig, dog aandelig, enfoldig og bekvem nok til en Menigheds Opbyggelse“. Capellan var Japhet Hegelund, over hvis Letsindighed der førtes Klager; Bispen vilde gjerne have ham til at tage Bolig paa et andet Sted i Me-
