Denne vor udmærkede Landsmand har i de Aar, han virkede i sit Fædreneland Norge, som Biskop i Christiania (1730–1738), indlagt sig store Fortjenester af sit Stift. Vidnesbyrd om hans Nidkjærhed ere de mangfoldige og mærkelige Skrivelser til Presteskabet, som de fleste af Stiftets Prester endnu kunne læse i Kopibøgerne, forsaavidt disse ere opbevarede. Allerede 1734, altsaa tre Aar, førend Paabudet udkom, skal Hersleb i sit Stift have indført Confirmationen. (Mnemosyne 4, S. 232). Hans varme Interesse for den fædrelandske Kirkehistorie skyldes det, at der ved Aar 1733 i alle stiftets sognekald blev indrettet Kaldsbøger, i hvilke mangen for Lokalhistorien vigtig Notits er bleven bevaret[1].
Hvad nedenfor meddeles af ham ere nogle Steder tvende Embedserklæringer om norske Sager, det ene affattet 1735 i Anledning af en paatænkt Revision af Kirkeritualet, den anden afgiven efter hans Forflyttelse til Danmark. Han var nemlig som Biskop over Sjællands Stift Medlem af Generalkirkeinspectionscollegiet og havde som saadan fremdeles nogen Indflydelse paa sit Fødelands geistlige Anliggender.
- ↑ Ogsaa efter sin Forflyttelse til Kjøbenhavn vedblev Hersleb mod Flid at samle til den norske Kirkehistorie. I Treschows Jubellærere hidrører saaledes Mesteparten af de norske Artikler fra ham. Hvad som imidlertid ikke kan roses, er at han, ligesom flere Samtidige, som t. Ex. Statholder Rantzau, Biskop Harboe o. fl, ved sin Bortreise fra Norge medtog adskillige Embedsarchivet tilhörende Sager; saaledes seer man af Katalogen over hans Bogsamling, at han var i Besiddelse af den bekjendte Biskop Jens Nielsöns Visitatsböger, hvilke nu udgives i Norske Magazin, af Biskop Rosings Copieböger o. s. v. Det förstnævnte Manuscript kom siden til det store kongl. Bibliothek, det andet er forsvundet. Cfr. min „Throndhjems Stifts geistl. Historie“ S. 158.
