Formørkelse og Vankundighed, som hersker der paa Stedet og kjendelig saaes in examine. Om Morgenen før Gudstjenesten lod jeg Medhjælperne, saavel af Annexerne som af Hovedsognet, kalde til mig i Eenrum, 12 Mand i Tallet, og spurgte dem, hvad Vidnesbyrd de i Dag agtede at aflægge offentlig om deres Sogneprest. De svarede alle, „at de efter deres Samvittighed ikke kunde vidne Andet, end det som ondt og skammeligt var“. Almuen havde klaget til den forrige Biskop og til Stiftsprovst Tanch over ham, og han var da bleven holdt fra Prækestolen og havde maattet antage pers. Capellan. Han kom ofte drukken i Kirken, „græd af Bitterhed“, naar han manglede Brændeviin. „Ti Potter fransk Brændeviin var hans ugentlige Portion“; hans Hustru var ligesaa drikfældig, som han selv. Naar han var misfornøiet med Offeret, spyttede han paa Alteret. Ungdommen var meget lidet oplyst; Skolelærere manglede. Capellanerne, Egelsdorf og Sundby, omtales ret vel. Sognepresten blev suspenderet. Pontoppidan bemærker til Slutning: „Her havde Provst Tanch visiteret for fem Aar siden og erklæret: Omnia ex voto inveni“.
Evindvik. Sogneprest Th. Sommer, „en ærlig Mand uden synderlig Kundskab“. Capellanen, Lyder Joh. Schmidt, „tegner til meget godt, har gode Studia“. Klokker er Christopher Parelius. „Sognefolkene synes begjærlige efter ordets Hørelse“. Skoleforordningen var paa en Maade sat igjennem. „Dersom de Unge vide kun lidet, da vide de Gamle endnu mindre, og man maa visselig forestille sig i de fleste Menigheder saare slet Oplysning, skjønt Bønderne her synes at have hurtigere ingenia og derhos mere Tid og Frihed fra Trældoms Arbeid end i Danmark, saa de, positis mediis pædagogicis kunde bringes langt videre. Den Catechismi Forklaring, som her bruges, er næst Rostocks en anden, som Provst Arentz i Søndfjord for nogle Aar siden har
