over en vis characteriset Mands[1] bestandige Forsømmelse af at søge Guds Huus, hvor han aldrig sees tiere, end naar han gaar tilalters“.
Sund. Sognekaldet ledigt. Resid. Capellan Jacob Jersin Nygaard. Klokkeren var hengiven til Drukkenskab. „Skoleholdere findes endnu slet ingen, thi indtil denne Dag har mange, endogsaa gode Prester ikke kunnet trænge igjennem alle de Objectioner, som af Almuen og meest de formuende Bønder gjøre mod den kongl. allernaadigste Fordrings Execution, hvorfor ogsaa Embedet gjøres Presten desto tungere ved privat Underviisning til Confirmation. Forældrene paastaa, at ligesom de selv uden Skolegang ere underviste af deres Forældre, saa skulle og nu deres Børn nøies med det samme. Dog sagde Presten mig, at Hovedhindringen var Mangel paa Subjecta, som vil informere hele Sommeren igjennem for 11 à 12 Rdlr., da en Karl mangengang kan fortjene saa meget i een Maaned paa Fiskerierne. Udi den bergenske Skole, Christi Krybbe, maa jeg derfor endelig søge at faa indrettet af Byens eller andre fattige Børn et Seminarium catecheticum for unge omgaaende Skolemesteres Præparation og lokke dem med Løfte om Prioritet til Degnekald“. Der klages over en Mand, som i fem Aar ikke har gaaet til Alters, da han ei har villet staa aabenbar Skrifte, hvortil Provsteret og Consistorium havde dømt ham.
Korskirken. Jens Rennord, Sogneprest. „Uden at præjudicere Byens øvrige Prester agter jeg ham at være den alleropbyggeligste og retsindigste Christi Tjener her paa Stedet, hvis Omgjængelse saavelsom hans Ord har vundet mange Sjele, skjønt den store Hob ikke er vel tilfreds med ham, hvilket pro statu ecclesiæ præsenti hører endogsaa til bene esse. De Misfornøiede har tilforn søgt et Paaskud deri, at de
- ↑ Rimeligviis Eieren af Asköens Gods, Krigsraad Claus Vilhelm Koren.
