Yndest af Menigheden, da han har gjort sig altfor familiær med dem i Samkvem“. Den anden var „lærvillig og moderat i sine principiis“. Ungdommen, der bestod af 100 eller flere contoirske Kjøbmandsdrenge, „havde mestendeels lært sin Christendomskundskab i Tydskland, hvorfra de idelig forsskrives, og svarede temmelig vel til alle Spørgsmaal“.
Denne Deel af sit Stift fik Pontoppidan visiteret i det første Aar (1748). Men foruden disse Efterretninger om hans Visitatser, der ere uddragne af hans officielle Rapporter til Kirkeinspectionscollegiet, har Meddeleren ogsaa stødt paa et indholdsrigt Privatbrev af Pontoppidan fra hiin Tid til en Ven, Nils Brorson, Sogneprest til Nicolai Kirke i Kjøbenhavn, som visselig her fortjener at indtages[1].
- Bergen, 30te Septbr. 1748.
- Salve frater in Christo perdilecte!
Det Venskab og Naboskab, hvilket vi nogle Aar have levet tilsammen, kunde nok allerede have udhævet at lade Dem vide min Ankomst og nærværende Omstændigheder her paa Stedet, i hvilke jeg veed, Deres altid befindende Troskab og Kjærlighed lader Dem tage Deel. Men som jeg vidste, at mine sædvanlige Correspondenter og D. Velærv. gode Venner, den kjære Hr. Bluhme og Hr. Reuss, nok berettede det, saa har jeg ei hidtil skrevet derom aparte, siden jeg desforuden in purgando Augiae Stabulo finder for mig labores vere Herculeos og altsaa Skriveri nok, skjønt meest af det Ubehagelige og Aandens Embede egentlig uvedkommende Slags, hvilket maa gjøre en Biskop til et Amphibium og underligt Dyr, da han saa meget distraheres fra sit rette Element, Guds Ord, i hvilket hans Hjerte idelig skulde leve og svæve
- ↑ Det findes paa det store kongl. Bibl. Kallske Maeuscriptsamling, 4to, Nr. 602. Denne N. Brorson, Broder til Biskopen H. A. Bremen (Psalmedigteren) i Ribe og B. Brorson i Aalborg, döde 1757.
