Side:Daae - Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede.djvu/58

56

L. Daae,

Allerede tilforn gjorde han noget deslige, indirecte & immediate ved Ordres, udvirkede efter eget Behag hos min frygtagtige Formand til aabenbar præjudicium for Retten, og naar den fornærmede kom til Biskop Bornemann med Klagemaal over hans Haands Misbrug, sagde han med bævende Rest: Jeg veed det vel, men hvad skal jeg gjøre? Manden har mægtige Venner nede i Kjøbenhavn. De, som nu havde sukket under et fremmed Aag, begyndte ved min Ankomst at opløfte Hovederne og bede om Beskjærmelse, saa at de ikke længere turde trues med Afsættelse uden Retten, ja skjældes for Knægte, Canaille, og Mads Rods (sic). Han negtede alting, men jeg har selv befundet ham dristig i at negte det, jeg veed at være sandt, ja i at paadigte mig selv Usandhed. Altsaa var det høi Tid at hjelpe fortrængte, dog har jeg ikke villet tilstede forargelig Proces, af hvilke 2 bleve dræbte i Fødselen, men den 3die nu gaar frem. Imidlertid har jeg ikke glemt at sige ham Sandheden og minde ham om Christi Lignelse om den Tjener, som giver sig til at slæbe sine Medtjenere. Disse Advarsler ansaa hans meget stolte Sind som lutter Injurier, og fattes intet andet til at anlægge Proces mod mig, efter sine mange Trudsler, end et forum competens in loco. Denne er sagens sande Beskaffenhed, som jeg communicerer til Advarsel mod andre avises. Hr. Jens Rennord er en god og ustraffelig Bekjender. Jeg haaber, hans Herrnhutisme gaar ei videre, end taaleligt er. Paa min første Visitatsreise har jeg ogsaa blandt andre Stiftets prester fundet nogle sande Christi Tjenere, men ogsaa nogle elendige pecora campi. Hvor gaar det hos Dem selv? Jeg hører, at Comoedianternes Tal forøges. Med Deres gode Broder i Aalborg talede jeg til opbyggelse og Glæde paa min Reise. Min kjære Kone, som lader dem og Deres venligen hilse, er, Gud skee Lov, i disse Dage forløst med en Søn. Herren skaffe os mange aandelige Børn. I mine kjære Colleger, Hviid,