– – – Dersom man skal faa den gemene Mand i Norge i Tanke og Vane, at Langfredag skal holdes ligesaa hellig, som andre hellige Dage, hvilket er billigt, da, om Messen bliver ved herefter, vil det være fornødent, at og Langfredag faar sin Collect, Lectie og Text[1].
– – Derom bar jeg ingen Tvivl, at dersom de Penge til Lys, der brænde paa Alteret ved høi lys Dag, som dog koster i hver Kirke paa Landet omtrent 4 Rdlr., eller 12 Pund Voxlys, foruden de andre Tællelys, som her i Norge, -især paa Landet bruges meget af Superstition, og undertiden brænde, 6, 8 eller 10 Lys paa Alteret paa engang, som ere givne dertil, anvendtes til fattige Børns Oplysning, vilde de meget bedre blive anvendte.
– – Den saa alvorlig anbefalede Catechismi Forklaring (i Kjøbstæderne ved Aftensang, paa Landet ved Høimesse) er ganske og aldeles aflagt og høres nu ingensteds mere.
– – Mig er ikke vitterligt, at nogensteds holdes anden Fredags Fropræken, end den, som i nogle faa Kirker holdes hver Dag. Endog om Søndagene staa Stolene mest tomme ved Fropræken.
– – Iligemaade er det ofte, hvad Daaben angaar, stor Ulighed i Nabokald, hvoraf de, som kommer af en Menighed i en anden at besøge Kirken, tidt undre sig og ræsonnerer, at en af Parterne ikke gjør ret; nemlig i nogle Kirker
- ↑ Cfr. Engelstoft, Liturgiens Historie S. 138. Det er ganske merkeligt, hvorledes Bönderne endnu paa enkelte Steder – Meddeleren erindrer selv dette fra sin egen Barndom i Kvinesdal i Christianssands Stift – ikke betragte Langfredag som lige med de övrige Helligdage, men tillade sig at arbejde paa den Dag med en paafaldende Frihed. Hersleb bemærker senere i denne Betænkning: „Folk vil nödig gaa tilalters paa Langfredag".
