at Bispearchivet ikke var i Orden ved Pontoppidans Ankomst, og at flere Archivalier manglede, som i Følge en i Biskop Müllers Tid optagen Fortegnelse skulde findes ved Archivet.
Efterat Pontoppidan i Juni 1749 havde gjort en Reise til Christiania for at gjøre Frederik den femte sin Opvartning ved Kongens Besøg i Norge i dette Aar, fortsatte han sine Visitationer i Stiftet, og om disse skal nu gives Underretning.
Lærdal. Sognepresten Hans Carsten Atke er født i Danmark. „Skal være temmelig nidkjær i at afskaffe grov Uorden og Forargelse, men meget videre gaar det vel ikke. Hans Prædiken var confus og ubekvem til Opbyggelse. Det, som skal antænde klar og kraftig Kundskabs Lys i den enfoldige Almues Hjerte, er en skriftmæssig og catechetisk Underviisning og ikke de sædvanlige Kunst-Prædikener. Klokkeren, Herman Vendelbo, er ubekvem, men han har en flink Søn, som skal succedere. To Skolemestere haves. Lærdals Folk har fordum havt største Ryggesløsheds Ord og Rygte paa sig. Fordum skar og stak de hinanden med Knive; nu siger man de bruge Processer i Knivenes Sted, men beholde det samme Sindelav med forandrede Handelav“. Der førtes Klage over et Fruentimmer af „Fjeld-Fanterne“, som oftere var besvangret og aldrig gik til Guds Bord. Ingen vidste om hun var døbt. Med Hensyn til det Spørgsmaal, om man under saadanne Omstændigheder turde vove at døbe hende, mener Pontoppidan: Non iteratur, qvod factum esse ignoratur.
Lyster. Sognepresten Jens Borchsenius, dansk af Fødsel, 43 Aar gl., ansat her 1745 efter at have været 10 Aar Capellan i Gudbrandsdalen. „Han er en retsindig Jesu Christi Tjener, men hans slette Røst fornyede hos mig det Ønske, at om ikke Alt, saa dog det meste af den saakaldte Messe ergang ved Kirkelovens Forbedring maatte blive omskiftet
