Ungdommen ikke synderlig oplyst; hvert Sogn havde faaet een Skoleholder.
Sogndal. Sogneprest Gert Heiberg, før Huuscapellan i Christianssands Stift. „Ham blev anbefalet Steinmetz’s Theologia pastoralis practica, næst Bibelen en Bog instar omnium, hvilken jeg ønskede at maatte findes i enhver Prests Haand, men den er hos de allerfleste ubekjendt. Den Bog burde oversættes og Presterne imponeres at kjøbe den“. Skolevæsenet i daarlig Forfatning; „den gjenstridige Almue i denne Egn holder sig til den Undskyldning, at saalænge Provsten, Anders Daae, i Vik ikke har gjort Begyndelsen, vil ingen af dem være den første“. Bispen klager over „den forargelige Fjøsgang og de tvende Kjøns confuse Sammenleie“ samt over Fanter og Mangelen paa en Ordning af Fattigvæsenet, saaledes som det er ordnet i Christiania Stift. Den fordums Kjøbstad Kopanger, „som i fordums Tid skal have været meget besøgt af Englændere og Skotter“, omtales.
Ulland. Sogneprest Peter Lund, en dansk Mand, som omtales saare fordeelagtig. Han levede under smaa økonomiske Vilkaar, da han maatte svare 100 Rdlr. aarlig som Pension til sin afsatte Formand Svend Scheen, „som fører Processer og betaler Slagsmaals-Bøder“. Der klages over Fanterne, „som faa Almisse hellere end Sognets egne fattige Folk, da de kunne fortælle Bønderne nye Tidender i en Egn, hvor Aviser[1] ere rare“. – „Presten havde nogle Tanker om Fjøsgangen, som jeg vel ikke i Alting kan bifalde, men vil dog kortelig melde det, som han vidtløftig har refereret mig med Mund og Pen, nemlig, at Bondeungdommen utriusque sexus besmitter sit Hjerte med en stærk Imagination af commercio carnali cum ipsis daemonibus, hvilket de
- ↑ Aviser i Ordets nærværende Betydning existerede endnu ikke paa den Tid i Norge: der menes derfor med „Aviser“ kun mundtlig fortalte Nyheder.
