kalde deres Elsk og holde dem for at være Underjords-Folk, som de ved visse afgudiske Ceremonier lokke til sig paa Fjøsene, og deraf blive omsider halv forrykte, hvorpaa han i sin Tid skal have havt nogle Exempler“.
Leganger. Sogneprest Iver Leganger, 70 Aar. Hans Capellan (og Svigersøn) Gerh. Geelmuyden havde styret Kaldet i 16 Aar. Oplysningen god, men Almuen var uvillig til at lønne en Skolemester.
Vik. Sognepresten, Anders Daae, tillige Provst i Sogns Provsti, er en Mand af 70 Aar, dog stærk og rørig samt attentus ad rem domesticam, da han har sanket sig meget Jordegods og ansees for den rigeste Prest her i Stiftet. Om han har været saa flittig i Herrens Huus veed jeg ei, og jeg frygter, at han fattes endogsaa Kundskab om Herrens Vilje, hvorfor jeg data occasione søgte at tale med ham om en geistlig Mands dobbelte Fare in studio ditescendi. Han beraabte sig paa sin retfærdige Omgang og deslige. Hans Søn Jonas Daae, 32 Aar, som er Pastor adjunctus cum spe succedendi, forrettede Prædiken og havde vel besværlig Udtale, men sagde dog det, som kunde være til Opbyggelse. Klokkeren David Fr. Orning, 53 Aar gl., er af en ældgammel adelig Familie, hvis lustre hertillands fordum har været meget stor. Han er den bedste Klokker og Catechet, som jeg endnu har fundet af det Slags og roses for stor Retsindighed i sin Omgang“. – Uagtet Provst A. Daae paa egen Bekostning har bygget Skolehuus og givet 600 Rdlr. til Kost for fattige Børn[1], vilde Almuen Intet give til en Skolemesters Løn, og Bønderne sagde som sædvanlig, at de selv vilde lære sine Børn. Biskopen lod dem derfor irettesætte og anmodede Fogden, Ananias Harberg, om at foretage Udpantning. Provsten var her selv Eier af alle Kaldets Kirker.
- ↑ Herom findes Efterretninger i N. Nicolaysens norske Stiftelser.
