Side:Daae - Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede.djvu/64

Denne siden er ikke korrekturlest
62
L. Daae,

„Da der i Vik er ligesom en liden Flekke af 100 Huse, men ringe Næring, saa samles der en Hob Betlere og blandt dem Tyve, som til Baads streife hele Sognefjorden igjennem og søge deres Næring meget uordentligen“[1].

Strandebarm. „Sognepresten, Eiler Holck Marcker, 32 Aar gl., forhen Capellan paa Bornholm, har ret god naturlig Forstand, men er meget uvidende og præker meget slet, Han maa betale 80 Rdlr. om Aaret til Presten i Avaldsnes“[2]. Klokkeren var for et Aar siden ansat af Biskopen, efterat der i 40 Aar ingen havde været; Presterne havde trukket Lønnen. Skolevæsenet var ikke kommen istand. Prestens Bibliothek bestod af et Par Concordantser, hvorfor Bøger anbefaledes ham. – „En Bonde, Lars Nedrevaage, 50 Aar gammel, ædruelig, flittig og exemplarisk i sin Levemaade, er i sine Religions principiis deels en Naturalist, deels en Jøde, deels en fanaticus, deels en scepticus, hvorfor han i mange Aar har afholdt sig fra Alterens Sacramente og kommer sjelden i Kirke. Jeg talte med ham; han lod det gamle Testamente staa ved sit Værd, men Evangeliet om Christo var ham en Daarlighed, dog ventede han Messiæ Tilkommelse og havde

  1. Fra 1741 har man i Kirkeinspectionsecllegiets Copibog en Indberetning om Forholdene i Sogn fra den ovennævnte Provst Anders Daae, som her kunne anföres. Provsten fortæller, „at han ved Visitats i sit Provsti har forefundet mange Enormiteter og Insolentier, nemlig 1) at ungdommen ved Pintse og St. Hans Tider brænder Vaageild, hvor de holder Spil, dandser, över Drukkenskab, Slagsmaal, Letfærdighed o. s. v., 2) at der holdes Vaagestuer, naar Folk ved Döden afgaar, hvor Ungdommen samler sig i Ligstuen, dandser og drikker og over Letfærdighed ved deres Hjemreise, ja iblandt tager Folks Heste ud af Stalden og gjör dem Skade. Saa var og 1739 to Mennesker döde af den megen Dands, hvorfor Provsten haaber, at Collegiet (!) sörger for, at Vaageilde og Vaagestuer i Norges Rige vorde afskaffede, 3) at Officererne ei vil tillade, at Soldater, som förste Gang begaa Leiermaal, bede Menigheden offentlig om Forladelse derfor“ o. s. v.
  2. Paa den Tid var Knud Leem, den bekjendte lappiske Sproglærde, Prest i Avaldsnes.