hersker idelig Uenighed om „mit og dit“. En tredie Prest, F. Calundan, havde Sognepresten antaget som pers. Capellan, men var bleven kjed af ham og vilde ikke have mere med ham at bestille, hvorfor Svogeren, Stiftsprovst Tidemand, maatte underholde ham.
Hermed sluttede Visitatsen for dette Aar, men i 1750 forsattes den i andre Dele af Stiftet, hvorom nu skal fortælles.
Sellø. Sogneprest Peder Harboe Frimann, 38 Aar gammel, forhen Capellan i Agershuus Stift og Feltprest, men født her i Prestegjeldet. „Han viser berømmelig Flid i sit Embede og prædiker godt, men lidt frygtsomt“.
Herø. „Et godt Kald, men skal efter Sandsagn fra utænkelige Tider af have havt det vanheld at tage i Opbyggelses Sted Forargelse al sine prester, som Mand efter Mand skulle have været meget hengivne til Drukkenskab. Den nuværerde Prest, Stevelin Reutz, 46 Aar gammel, berettes troværdigt at træde i sine Formænds Fodspor og altsaa holde den gamle Forargelse vedlige. Prædikede nogenledes, men vilde ikke for Hæshed catechisere. Capellanen, Tuchsen, tegner til stor Flid og Nidkjærhed. Drukkenskaben er saa udbredt i Egnen, at mange salva venia vomerede i Kirken, og da Capellanen en Søndag lod Kirkedøren lukke og foretog sig en Randsagelse, befandt han af det ganske Mandkjøn kun to, som vare ædrue“.
Hareid og Ulfsteen. „Presten, Johan v. Cappelen, havde ganske skikkelige studia og et godt Forsæt, men holdt en miserabel Prædiken og forklarede, at han altid prædikede slet, naar han prædikede for sin Overmand. Formanden. Elias Nordhuus, sad her i mange Aar ikkun for at sanke Penge og holdt aldrig Catechisation, vilde heller ikke indføre den almindelige Catechismi Forklaring, som var ham en farlig Bog. Klokkeren, en gammel Bondemand, kan knap læse
