indenad. Her er Almuen formedelst Fiskeri velhavende; den gik ogsaa villig ind paa at lønne Skoleholdere, og ønskede selv i Ungdommen at have lært noget.“
Haram. Hid pleiede Bisperne ikke at reise. Presten, Anders Schytte, havde anmodet Pontoppidan om at komme, men det kunde denne Gang ikke skee.
Borgund. „Næst Voss det største og importanteste Kald i Stiftet; Sognepresten, Augustinus Meldal, 53 Aar[1] gammel, er from og redelig. Den personelle Capellan, Hans Strøm[2] har gode Sæder og vil efter Formodning blive en retsindig Mand i Embedet. Den residerende Capellan Laur. Schwendt prædikede til Fornøielse. Hans Lærdom har været udskreget for Pietisteri. Det kan vel og være, at han i Begyndelsen har viist nogen utidig Nidkjærhed, skjønt af en god Intention, hvorfor jeg og i min Tale stræbte at retablere hans Credit hos Menigheden. Klokkeren, en Student Bernhard Müller er en skikkelig Mand. Almuen er vel oplyst, baade unge og gamle. Sognepresten havde stiftet en god fast Skole. Harams Ungdom indfandt sig og svarede meget godt“.
Ørskog. Sognepresten Hans Jac. Hiort, tillige Provst, prædikede „til opbyggelse og Fornøielse“. Han havde som Provst med Iver stræbt at faa Skoleforordningen bragt i Udøvelse. Capellanen Nils Astrup „skal ved næste Vacanse blive residerende“.
Nordalen. Presten Otto Finde Astrup, den foregaaendes Broder, havde slette Studier og ringe Talegaver. Efter sin Formand havde han arvet et ret godt Prestebibliothek, som Bispen bad ham flittig at bruge, men uden Haab,
